Skovplan

Vejle, den 28.10.2022

Til

Teknik & Miljø

Natur og Friluftsliv

Vejle Kommune

 Mail naturfriluftsliv@vejle.dk">naturfriluftsliv@vejle.dk;

 Skovplan - forvaltningspraksis for Vejles Kommuneskove 2022-2032.

 DN Vejle har med stor interesse læst udkastet til ”Skovplan – forvaltningspraksis for Vejle Kommuneskove 2022 2032”.

 Vi glæder vi os over de overordnede tanker og mål med kommunens skove, tanker der flugter statsskovenes udvikling mod mere natur og rekreation og reduceret skovdrift.

 Vi har dog følgende kommentarer:

 Det topografiske kort på side 2 visende Vejle Kommuneskove markeret med grønt fremstår utydeligt og uoverskueligt. Ønsket om at vise alle kommunens skovbevoksede arealer på ét kort bør erstattes af flere kort i et overskueligt målestoksforhold. Herudover er kortet ikke ført ajour. Således ejer Vejle Kommune flere helt eller delvist skovbevoksede matrikler i Bredballe, herunder matriklerne 2ix, 3f, 3l, 5f og 14o Bredballe By, Bredballe. Specielt på matriklerne 2ix og 3l er der fine skræntskovsarealer ned mod et smukt vandløb. Der har ikke været aktiv skovdrift her i mange år, og Vejle Kommune har nu et græsningsprojekt her.

 De to kort på siderne 27 og 28 visende Frilufts- og Naturzonering fremstår ligeledes utydelige og uoverskuelige og bør erstattes af flere kort i overskuelige målestoksforhold.

 Det pointeres på side 4, at hver hektar træbevokset kommuneskov indgår dels i en friluftszone og i en naturzone.

Dette er fornuftigt nok, når der er to forvaltninger, der skal udfylde skovplanen.

Men burde naturzone “særlig biodiversitetsskov” ikke konsekvent være friluftzone “rolig skov”?

I skovplanens resume skrives, at det “generelle skovbillede vil efterhånden komme til at minde om naturskov”.

Sætningen fortsættes imidlertid:

“og skovdriften skal tilstræbe optimering i forhold til friluftsliv, natur, økonomi og klima-effekt.”

Her betones økonomien, dvs. fortsat hugst, en indtægt der jo næsten intet vægter i forhold til kommunens øvrige poster.

 Vejle kommunes skove er meget bynære. Hovedsigtet må derfor være rekreation, natur og oplevelse. Skal kommunen have egentlig skovdrift og større klimagevinst, skal der nyplantes egentlige produktionsskove til efterfølgende hugst på flade markarealer, dvs. arealer uden landskabsmæssig – og naturværdi.

 Det er vedtaget at Statsskovbruget skal op på 75.000 ha urørt skov ud af 110.000 ha, dvs. at 68% med den nye definition af urørt skov er uden kommerciel skovdrift og kun driftes til gavn for biodiversitet og rekreative aktiviteter. Det er DN´s opfattelse, at Vejle kommune bør have mindst samme ambitionsniveau som staten.

 I dagsordenen for Klima-Natur- og Miljøudvalget 20.6.22 skrives om økonomien for skovplanen:

“Da der i Skovplanen lægges op til ingen hugst eller en begrænset hugst i den særlige biodiversitetsskov, må der forventes et reduceret råtræssalg. I forhold til den foreslåede udpegning af biodiversitetsskov vil det resultere i en lille nedgang i nettoindtægt, som reelt ikke ændrer Kommuneskovenes samlede økonomi væsentligt. Det vil blive konkretiseret i det videre arbejde med planen og efter endelig vedtagelse.”

Det kunne tyde på, at selv en omlægning til biodiversitetsskov økonomisk set blot er en fortsættelse af status quo i forhold til den samlede skovdrift – således at den nye samlede skovplan ikke ændrer driften af de kommunale skove væsentligt.

 Hvor dyrt vil det være for kommunen helt at undlade egentlig hugst i de nuværende kommunale skove, således at indgreb fremover kun målrettes biodiversitet eller rekreation ?

 Biodiversitetsskov er planlagt til at være 31 % af skovarealet.. Hvis kommunen skulle nå samme ambitionsniveau som staten, skulle biodiversitetsskoven være på mindst 68 % af skovarealet og kunne betegnes som urørt skov.

 Der bør i Skovplanen være en angivelse af % kommunal skov, der kan defineres som urørt skov, som defineret af staten, sådan at udviklingen kan følges og sammenlignes med udviklingen på landsplan.

 Er der andre arealer end biodiversitetsskov, der kan henregnes til urørt skov?

 DN Vejle foreslår at udlægge alle kommunens skræntskove  til biodiversitetsskov/.urørt skov.

 På side 11 i Skovplanen anføres vedrørende forvaltningen af  naturen i Vejles kommunale skove

 ” Generelle tiltag i den naturnære skovdrift, der virker biodiversitetsfremmende overalt i kommuneskovene – såsom:

 At øge forekomst af danske hjemmehørende nåletræer (skovfyr, taks og ene) og dernæst europæisk hjemmehørende arter som eksempelvis rødgran, almindelig ædelgran og europæisk lærk, bl.a. ved at plante disse i små grupper i løvskoven.”

 Generelt er der langt flere arter, som er tilknyttet løvtræer end nåletræer og, som I skriver i planen er rødgran følsom over for kommende temperaturstigninger.

 Vi ser derfor helst, at punktet udgår, alternativt at det får en formulering som denne:

 At danske hjemmehørende nåletræer (skovfyr, taks og ene) og dernæst europæisk hjemmehørende arter som eksempelvis almindelig ædelgran og europæisk lærk plantes f.eks. i små grupper i løvskoven, og at løvtræer, som eksempelvis almindelig eg og bøg eller andre hjemmehørende arter, plantes f.eks. i små grupper i nåleskoven.

 Vedr. punktet på side 11 ”at etablere skovlysninger og græsningsskov”.

Vi kan fuldt ud støtte at der etableres flere skovlysninger og græsningsskov.

 Området med skov og lysåbne områder med opvækst af træer og buske mellem udstykningen vest for Jennumvej i Skibet og Kærbøllinghusevej vil være særdeles velegnet til græsningsskov.

 Vi foreslår derfor at der etableres græsningsskov på matriklerne 1bi, 1ab og 1bl Haraldskær Hgd., Skibet.Vejle Kommune ejer alle tre matrikler.

Området er ikke med på kortet over Naturzoner i Vejles Kommuneskove.

Vedrørende punktet på side 11 ”Skovarealer med særlig mange gamle træer, lang skovkontinuitet og højt naturindhold”.

Vi foreslår, at et større område af matr. nr. 75a Andkær By, Gauerslund udpeges til biodiversitetsskov. Området sydvest for Munkebjerg Hotel har en HNV-Skov artsscore på 9, og arealet er således naturmæssigt et af de mest værdifulde i Vejle Kommune.

 Skovplanens afsnit om klima og miljø har en række fornuftige betragtninger. Vi er helt enige i, at anvendelse af hugstudtaget til eksempelvis gulve, møbler og husbyggeri er fornuftigt, da træets kulstof fortsat bindes samt er medvirkende til at andre CO2-belastende materialer eventuelt fortrænges.

 Det anføres videre at ”i gennemsnit – afhængigt af skovdriften – kan af hver kubikmeter fast træmasse 30-50 % blive til gavntræ, mens resten kan benyttes til energi – eller forblive i skoven til forrådnelse.”

 Det er selvfølgeligt korrekt, at både forrådnelse og afbrænding medfører et udslip af CO2 til atmosfæren, men det bør pointeres, at dødt ved, der får lov langsomt at rådne i skoven er rigtig godt for biodiversiteten i modsætning til afbrænding af træet.

 Det er et faktum, at der også deponeres kulstof fra træet, der rådner, i de jordlag, der ligger dybere end O-horisonten, og her kan kulstoffet forblive i rigtig mange år specielt, hvis området bliver mere vådt (egetræspælene, der bar Ravningbroen har foreløbig stået der i 1000 år). Ophør af dræning, som f.eks. i den urørte skov, kan over tid medføre betydelig kulstoflagring af skovjorden. Ligeledes er der stor forsinkelse af den organiske nedbrydning ved forrådnelsen i forhold til afbrænding.

 Når træ afbrændes opstår der en kulstofgæld. Afhængigt af trætypen kan det tage mellem 20 og 50 år eller mere, før det nye træ har suget lige så meget CO2 op, som afbrændingen af det gamle træ medførte. I mens vokser mængden af CO2 i atmosfæren, der er med til at øge den globale opvarmning og risikerer at intensivere de faretruende tippepunkter, der med selvforstærkende dominoeffekt af klimatiske forandringer, gør det umuligt at standse krisen.

Vi har nu kun 8 -10 år til at løse klimakrisen og undgå en gennemsnitstemperaturstigning på mere end 1,5 grader Celcius på vores klode.

 Det anføres på side 15 i Skovplanen, at Kommuneskovene giver renere luft. Det er kun til dels rigtigt. Ved fotosyntesen optager skoven CO2 og udskiller O2, hvilket selvfølgeligt er rigtig positivt, og ved den aerobe forrådnelse sker det omvendte. Om luften bliver specielt renere af det er tvivlsomt.

 Derimod er det et faktum, at afbrænding af Kommuneskovenes træ i specielt brændeovne medfører store mængder yderst luftvejsskadelige partikler, hvor talrige videnskabelige undersøgelser viser, at partiklerne fra afbrænding af træ i brændeovne medfører kroniske lungesygedomme og minimum 500 dødsfald årligt i Danmark.

 DN vil foreslå, at Vejle Kommune ophører med at sælge brænde til private, hvor brændet altovervejende bliver brugt i de sundhedsskadelige brændeovne.

 Venlig hilsen

Uffe D. Rømer

Formand DN Vejle