I Sydjylland blev der sidste år og i år opsat faldfælder, som består af to plastspande, som er sat oven i hinanden. Spandene graves ned, så den øverste spand flugter med jordoverfladen og mus ( og frøer og andre smådyr ) kan falde ned i spanden.
I den øverste spand lægges hø eller halm, som kan holde på varmen, og føde i form af korn, æble og melorm.
Fælderne røgtes hver morgen og aften af et hold af frivillige, de fleste medlemmer af Naturfredningsforeningen

I 2007 blev der er ialt fanget 14 birkemus, heraf ikke mindre end 10 i Jellingområdet - 4 syd for Jelling Skov og 6 ved Ollerup Kær, vest for Fårup Sø.
 
I år blev der i foråret fanget en enkelt birkemus ved Jelling. Her i august måned blev fælderne flyttet til Vejle Ådal, og en birkemus blev fanget lige vest for Vingstedcentret. Det er første gang i mere hundrede år, at der er registreret birkemus i Vejle Ådal

Julie Dahl Møller vejer birkemusen, som blev fanget i Vejle Ådal

Når en Birkemus går i en fælde, får den påmonteret en lille "hårfin" antenne, inden den atter slippes løs. De følgende nætter kan man så følge dens færden ved hjælp af et pejleudstyr.