Planklagenævnet

DN Vejle vinder klage ved Planklagenævnet

Vejle Kommune meddelte i maj 2023 landzonetilladelse til at påfylde overskudsjord på et ubebygget areal. Påfyldningen af overskudsjord skulle ske for at opfylde en lavning i terrænet, men da mængden af overskudsjord oversteg, hvad der ville være nødvendigt for at forbedre den landbrugsmæssige drift, krævede påfyldingen en landzonetilladelse.

DN Vejle valgte at påklage tilladelsen, idet vi fandt, at tilladelsen bl.a. ikke havde taget hensyn til Planlovens landzonebestemmelser, der bl.a. har til formål at værne om de landskabelige interesser i det åbne land.

Planklagenævnet gav DN medhold og ændrede Vejle Kommunes afgørelse af 1. maj 2023 til et afslag.

Nævnet bemærkede i øvrigt, at det er nævnets generelle opfattelse, at eventuelle problemer i området eller på regionalt plan med at finde passende opbevaring af overskudsjord fra byggeprojekter bør løses gennem lovgivning og ikke gennem et større antal landzonetilladelser til opbevaring af overskudsjord på landbrugsarealer.

DN Vejles klage

Klage over tilladelse efter § 35, stk. 1 i Planloven (Landzonetilladelse) til påfyldning af overskudsjord på matr. nr. xxxxx, 7100 Vejle

 Vejle Kommune har den 1. maj 2023 meddelt tilladelse efter planlovens § 35,stk. 1 til at påfylde overskudsjord på et ubebygget areal på matr. xxxxx. Påfyldningen af overskudsjord sker for at opfylde en lavning i terrænet, hvor fremtidig anvendelse af arealet er til dyrkning af foder til dyr. Det oplyses, at arealet i dag er meget mudret og til tider oversvømmet, hvorfor det ikke er muligt at køre med traktor på arealet.

 Vejle Kommune vurderer, at påfyldningen af jord vil kræve en landzonetilladelse, da det vurderes at mængden af jord overstiger, hvad der er nødvendigt til at forbedre den landbrugsmæssige drift af arealet. Videre vurderer kommunen, at der i det konkrete tilfælde kan gives en landzonetilladelse, da påfyldningen af jord ikke vil være i konflikt med landzonebestemmelsernes formål.

  Danmarks Naturfredningsforenings Vejle afdeling (DN Vejle) påklager hermed tilladelsen til Planklagenævnet i henhold til nedenstående bemærkninger.

 Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at værne om de landskabelige og rekreative interesser i det åbne land.

 I den konkrete sag er der givet landzonetilladelse til terrænregulering ud over, hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift af ejendommen xxxxx, der er beliggende i et kuperet terræn i et større sammenhængende landskab i kommuneplanen.  Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer, at de ”Større sammenhængende landskaber er udpeget for at bevare eller forstærke større landskabelige sammenhænge. Inden for større sammenhængende landskaber skal det prioriteres højt at bevare eller styrke landskabernes karakter… ”.

 Herudover er det meste af matr. xxxxx ifølge kommuneplanen beliggende i et potentielt naturområde. Kun matriklens nordvestlige hjørne og den sydvestlige del, hvor bygningsmassen er placeret er ikke beliggende i det potentielle naturområde. Stort set hele området, hvor der planlægges terrænreguleringer, og specielt det område, hvor der planlægges terrænreguleret med mere end 2 meter, er beliggende inden for det potentielle naturområde. Ifølge Vejle Kommuneplan består udpegningen af de potentielle naturområder af specifikke områder, som har et stort potentiale for at kunne udvikle sig til værdifuld natur inden for en rimelig tidshorisont. Det er typisk lavbunds- og skræntarealer samt områder, som tidligere har været naturarealer. En ekstensivering af arealerne kan skabe større sammenhængende naturområder eller fungere som bufferzone mellem natur og anden arealudnyttelse.

 Nedenstående kort af området ved xxxxxx viser højdekurver med 0,5 m mellem kurverne. Det ses tydeligt, at matr. xxxxx, xxxxx er beliggende i et kuperet landskab skrånende nedad mod den nord for beliggende xxxxx, hvor et mindre vandløb løber tæt ved matrikelgrænsen.

 I vejledning om landzoneadministrationen Planlovens §§ 34-38 anføres ”Hensynet bag landzonebestemmelserne har også til formål at værne om de landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser, jf. Planlovens § 1.” Kommunalbestyrelsen skal ved den enkelte ansøgning tage hensyn til førnævnte, herunder de hensyn, der er udtrykt i kommuneplanlægningen.

 Vejle Kommune har i landzonetilladelsen ikke forholdt sig til de planudpegninger, der ifølge den gældende kommuneplan gælder for ejendommen.

 Den voldsomme ændring af terrænet vil have en negativ effekt på det naturlige landskab og det er DN Vejles vurdering, at landzonetilladelsen er i strid med kommuneplanens retningslinjer om større sammenhængende landskaber og potentielle naturområder

Den planlagte terrænregulering med påfyldning af overskudsjord i en lavning kan ikke begrundes i en driftsmæssig nødvendighed, og landzonetilladelsen kan i fremtiden give anledning til en uhensigtsmæssig præcedens.

 DN Vejle anmoder derfor Planklagenævnet om at omgøre Vejle Kommunes landzonetilladelse til et afslag.  

 Med venlig hilsen

 Uffe D. Rømer

Formand DN Vejle          Tlf.: 50571627     E-mail: vejle@dn.dk                             

Planklagenævnets afgørelse

Afgørelse
i klagesag om Vejle Kommunes landzonetilladelse til påfyldning af over-
skudsjord på et ubebygget areal på xxxxx, Vejle

Vejle Kommune gav den 1. maj 2023 landzonetilladelse til ændret anvendelse
af ubebygget areal ved påfyldning af overskudsjord på ejendommen xxxxx, 7100 Vejle.
Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, har klaget over afgørelsen.
I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål:
 Om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1.
 Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. planlovens § 35,
stk. 1.
Planklagenævnet ændrer afgørelsen til et afslag. Det betyder, at kommunens
afgørelse ikke længere gælder.
26. februar 2024
Sagsnr.: 23/06885
Klagenr.: 1048508
INP
Planklagenævnet
Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf. 72 40 56 00
CVR-nr. 37 79 55 26
www.naevneneshus.dk

1. Sagens oplysninger
1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området
Klagesagen vedrører påfyldning af overskudsjord på et ubebygget areal på
ejendommen xxxxx.

Den berørte ejendom på 5,3 ha ligger i landzone. Matriklen er en del af en
ejendom, som er noteret som landbrugsejendom. Der er ansøgt om terrænre-
gulering på den nordligste del af ejendommen. Langs ejendommens nordlig-
ste skel løber en å, og på ejendommens nordligste del er der en lavning i ter-
rænet, hvor terrænet falder omkring 10 m over 60-70 m. På luftfoto ses det,
at det areal, som ønskes terrænreguleret, ikke tidligere har været dyrket, men
har været dækket af krat, som er blevet fjernet mellem foråret 2022 og foråret
2023.
Luftfoto af ejendommen med højdekurver fremgår af Bilag 1 med billedma-
teriale sidst i denne afgørelse.

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at der ønskes terrænregulering på op til
2,8 m. Ændringerne i terrænet, som angivet i ansøgningsmaterialet, fremgår
af Bilag 1 med billedmateriale sidst i denne afgørelse. Ansøgeren har anført,
at terrænreguleringen ønskes for at kunne benytte området til dyrkning af af-
grøder, hvilket ikke er muligt på nuværende tidspunkt, da lavningen er så
mudret/oversvømmet, at en traktor ikke kan køre der og kreaturer kan ikke
græsse der, da græsset ikke kan vokse pga. mudder.

Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som større sammenhængende
landskab i kommuneplan 2021 for Vejle Kommune.1 Den nordligste del af
ejendommen, hvor terrænreguleringen ønskes foretaget, ligger desuden inden
for udpegningen for potentielle naturområder. Ejendommen ligger uden for
kommuneplanens rammer.

Det fremgår af kommunalplanens retningslinje for potentielle naturområder,
at:
De potentielle naturområder skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret
arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområ-
der eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
I redegørelsen for retningslinjen fremgår det, at:
Udpegningen af potentielle naturområder består af specifikke områder,
som har et stort potentiale for at kunne udvikle sig til værdifuld natur inden
for en rimelig tidshorisont. Det er typisk lavbunds- og skræntarealer samt
områder, som tidligere har været naturarealer. En ekstensivering af are-
alerne kan skabe større sammenhængende naturområder eller fungere
som spredningskorridor eller bufferzone mellem natur og anden arealud-
nyttelse.

Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift el-
ler for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Retningslin-
jen sigter mest på større tekniske anlæg, der vil afskære en forbindelses-
linje fuldstændigt - ikke landbrugsbyggeri i almindelig forstand. Alminde-
ligvis er retningslinjen ikke relevant for landbrugsbyggeri, der ligger i til-
knytning til eksisterende byggeri.

Af kommunalplanens retningslinje for større sammenhængende landskaber
fremgår det, at:
De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes
for større byggeri og større tekniske anlæg, som slører de visuelle og land-
skabelige sammenhænge, påvirker landskabernes uforstyrrede karakter
og som har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabo-
landskaberne.

Inden for de større sammenhængende landskaber tillades større byggerier
og større tekniske anlæg kun, hvis de ved placering og udformning kan
indpasses i landskabet så de ovenstående hensyn varetages.

1.2. Afgørelsen, der er klaget over
Vejle Kommune gav den 1. maj 2023 landzonetilladelse til ændret anvendelse
af ubebygget areal ved påfyldning af overskudsjord på ejendommen xxxxx.

Tilladelsen blev givet på følgende vilkår:

At terrænreguleringen udføres som vist på indsendte kort, og ter-
rænreguleringen holdes inden for eget skel med minimum 4 meters
afstand til vandløb beliggende på matr.nr xxxxxx,

At hældning i terræn ikke overstige 1:4 for at sikre, at der ikke sker
erosion ned mod vandløb.

At jordpåfyldningen sker med rent jord.

Kommunen anførte i afgørelsen, at påfyldningen af jord ville kræve en land-
zonetilladelse, da det var kommunens vurdering, at mængden af jord ville
overstige, hvad der var nødvendigt for at forbedre den landbrugsmæssige drift
af arealet. Kommunen vurderede, at havde der været ansøgt om terrænregu-
lering med 1,5 m, havde der været tale om en landbrugsmæssig nødvendig
terrænregulering.

Kommunen vurderede også, at der i det konkrete tilfælde kunne gives en land-
zonetilladelse, da påfyldningen af jord ikke ville være i konflikt med landzo-
nebestemmelsernes formål.

Kommunen anførte i sine bemærkninger til klagen, at kommunens naturafde-
ling og grundvandsafdeling havde foretaget vurderinger af det ansøgte, og at
terrænreguleringen med de stillede vilkår efter kommunens vurdering ikke
ville påvirke vandløbet langs ejendommens nordlige skel. Det fremgik også
af kommunens bemærkninger, at det ansøgte ikke ville forstyrre oplevelsen
af den større sammenhæng i landskabet, da der opfyldes en lavning på en
mark, og ikke skabes en barriere i landskabet.

1.3. Klagen og bemærkningerne hertil
Planklagenævnet har under sagens behandling modtaget de dokumenter ved-
rørende sagens indhold, der fremgår af Bilag 2 sidst i denne afgørelse.

Planklagenævnet modtog klagen fra kommunen den 29. maj 2023.
Klagen og de bemærkninger, der er modtaget i klagesagen, er alene kort gen-
givet i afgørelsen, men de er indgået i sagsbehandlingen i deres helhed.

2. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse

2.1. Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter planlovens
§ 35, stk. 1 (landzone), jf. lovens § 58, stk. 1, nr. 1.2
Planklagenævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse
med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. lovens § 58, stk. 1,
nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilla-
delse.

2.2. Undtagelse fra kravet om landzonetilladelse

Ibrugtagning til landbrug
I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning,
opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyg-
gelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens § 35, stk. 1.
Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse,
jf. planlovens § 5 u og §§ 36-38. Hvis forholdet ikke kræver landzonetilla-
delse, vil det være umiddelbart tilladt efter landzonereglerne.

2 Bekendtgørelse af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere
ændringer.

Det kræver ikke landzonetilladelse at ibrugtage arealer til landbrug, jf. plan-
lovens § 36, stk. 1, nr. 5.
Det betyder, at hvis der foretages en terrænregulering af et areal, som ikke
tidligere har kunnet bruges som landbrugsjord, med henblik på, at der frem-
over kan dyrkes afgrøder på dette areal, er forholdet umiddelbart tilladt og
kræver ikke landzonetilladelse.
En terrænregulering, der i sit omfang overstiger, hvad der er nødvendigt for
at kunne tage arealet i brug til landbrug, anses også for en ændret anvendelse
til oplag/opbevaring af overskudsjord, jf. § 35, stk. 1. I en sag, hvor der kan
være tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødven-
digt for at ibrugtage arealerne til landbrug, skal bedømmelsen ske efter
samme principper som i de tilfælde, der er omtalt i afsnit 2.3.3.
Der er ikke i planloven hjemmel til at inddrage landskabelige eller naturmæs-
sige hensyn ved vurderingen af, om en terrænregulering er umiddelbart tilladt
efter § 36, stk. 1, nr. 5. Det samme gælder trafikale hensyn, nabohensyn og
miljømæssige hensyn.
Hvis kommunen finder, at arbejdets omfang overstiger, hvad der er nødven-
digt for ibrugtagning af arealet til landbrug, kræver arbejdet landzonetilla-
delse, jf. planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens
vurdering af, at det ansøgte udgør en ændring i anvendelsen og dermed kræ-
ver landzonetilladelse.
Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at en
terrænregulering i det omfang, som der er ansøgt om, skulle være nødvendig
for den landbrugsmæssige drift af arealet.

2.3. Landzonetilladelse til terrænregulering af landbrugsarealer
Klagen
Det fremgår af klagen, at området, som ønskes påfyldt overskudsjord, ligger
inden for kommunalplanens udpegninger for større sammenhængende land-
skaber og potentielle naturområder, og at kommunen i vurderingen ikke har
forholdt sig til disse udpegninger. Det er klagerens vurdering, at det ansøgte
vil have en negativ effekt på det naturlige landskab, og at det ansøgte er i strid
med kommunalplanens retningslinjer for området.
Klager henviser også til, at da påfyldningen af overskudsjord ikke kan be-
grundes i en driftsmæssig nødvendighed, kan en landzonetilladelse til forhol-
det give anledning til en uhensigtsmæssig præcedensvirkning.

Generelt om landzonetilladelse
Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre
byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker,
hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af for-
målsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af
landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre sam-
fundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn, samt hensynet til erhvervs-
livets muligheder for vækst og udvikling.3

Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og
uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug,
skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen
af de primære erhvervsinteresser blandt de hensyn, der ligger bag landzone-
reglerne.

Efter hidtidig praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset
at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor over-
vejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sa-
ger (præcedensvirkning).

Generelt om krav om landzonetilladelse til terrænregulering

Terrænreguleringer er ikke i sig selv omfattet af kravet om landzonetilladelse.
En terrænregulering kan imidlertid udgøre en ændret anvendelse, som kræver
landzonetilladelse.

Hvis et jordareal, der hidtil har været anvendt til landbrugsdrift, f.eks. ønskes
terrænreguleret med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift, er dette
ikke i sig selv en ”ændring af anvendelsen”, jf. planlovens § 35, stk. 1. Er
terrænreguleringen nødvendig for forbedringen af den landbrugsmæssige
drift, er forholdet således umiddelbart tilladt og kræver ikke landzonetilla-
delse. Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring
af den landbrugsmæssige drift, anses derimod for en ændret anvendelse til
deponi/opbevaring af overskudsjord i relation til landzonereglerne, hvilket
udgør en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1.
Planklagenævnet henviser til Planklagenævnet Orienterer nr. 4 (PKNO) vedr.
terrænregulering af landbrugsarealer.

Tilsvarende vil der kunne være tale om en ændret anvendelse, der kræver
landzonetilladelse, i andre situationer, hvor en terrænregulering sker for at
deponere/opbevare overskudsjord, uden at dette tjener et andet formål, f.eks.
etablering af byggeri, ridebaner eller andre anlæg, og hvor arealet ikke hidtil
har været anvendt til deponering/opbevaring af overskudsjord.
Det er dog en forudsætning, at der ikke er tale om et bagatelagtigt forhold.

3 Bemærkninger til lovforslaget, kapitel 7 (LFF nr. 76 af 23. januar 1991) og (LFF nr. 121 af 25. januar
2017).

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet finder, at der ikke kan gives landzonetilladelse til den an-
søgte terrænregulering, da den vil medføre en negativ påvirkning af landska-
bet, og ikke er i overensstemmelse med landzonebestemmelsernes landskabs-
beskyttende formål.
Nævnet lægger herved vægt på, at ejendommen ligger i et område, der er ud-
peget som større sammenhængende landskab og potentielt naturområde, samt
at det ansøgte vil medføre en markant ændring i det bestående landskab og
sløre landskabets naturlige konturer.
Nævnet lægger også vægt på, at terrænreguleringen i det ansøgte omfang ikke
kan begrundes i driftsmæssig nødvendighed, samt hensynet til at undgå uøn-
sket præcedens virkning.
Planklagenævnet har med denne afgørelse udelukkende taget stilling til det
anmeldte projekt. Nævnet har således ikke taget stilling til, hvorvidt en min-
dre jordpåfyldning og terrænregulering af arealerne vil kunne være land-
brugsmæssigt nødvendigt.
Nævnet bemærker i øvrigt, at det er nævnets generelle opfattelse, at eventu-
elle problemer i området eller på regionalt plan med at finde passende opbe-
varing af overskudsjord fra byggeprojekter, bør løses gennem planlægning
eller eventuelt lovgivning og ikke gennem et større antal landzonetilladelser
til opbevaring af overskudsjord på landbrugsarealer.

3. Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ændrer Vejle Kommunes afgørelse af 1. maj 2023 om land-
zonetilladelse til ændret anvendelse af ubebygget areal ved påfyldning af
overskudsjord på ejendommen xxxxx, 7100 Vejle til et afslag.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 4, stk. 1, i lov om
Planklagenævnet.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet.4 Eventuel
retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. § 3,
stk. 4, i lov om Planklagenævnet.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Beløbet vil blive overført til indbe-
talerens NemKonto inden for ca. en måned.

4. Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen
Denne afgørelse gøres tilgængelig for Vejle Kommune (J. nr.: 01.03.03-P19-
186-22) samt for klageren via klageportalen. Afgørelsen sendes desuden til
4 Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet med senere ændringer.
eventuelle andre parter i klagesagen som Digital Post.
Afgørelsen vil blive offentliggjort på https://pkn.naevneneshus.dk/. Person-
oplysninger vil blive anonymiseret. Bilag offentliggøres ikke.

Elsebeth Braüner
Stedfortrædende formand