Landskabsplan for Vejle Ådal og Fjord, høringssvar

Vejle, den 14.10.2022

Til

Teknik & Miljø

Natur og Friluftsliv

Att.: Henriette Lang Sørensen

Vejle Kommune

Mail naturfriluftsliv@vejle.dk">naturfriluftsliv@vejle.dk; henls@vejle.dk">henls@vejle.dk

Landskabsplan Vejle Ådal & Fjord – høringssvar fra DN Vejle

DN Vejle (DN) har med stor interesse læst Landskabsplan Vejle Ådal & Fjord. Vi har som interessenter været medinddraget i tilblivelsen af planen.

 DN´s hovedmål i processen med  Landskabsplanen er at medvirke til sikring af en udvikling inden for landskab, geologi, natur, biodiversitet, ro, tilgængelighed og klimatiltag, der ikke skader ønsket om mere natur og større biodiversitet.

 Vi finder den overordnede vision for år 2040 fornuftig. Det er glædeligt, at biodiversiteten skal være i fremgang både på land og i fjorden og området leverer sine bidrag til både internationale og lokale klimamål.

 Vi finder det vigtigt, at planen anviser konkrete initiativer for at realisere visionen om ”biodiversiteten er i fremgang på land og fjord, og området leverer sine bidrag til både internationale og lokale klimamål.”

 Vejle kommune har ikke specifikke klimamål for 2040, men for 2050, hvor kommunen som samfund skal have en nettonul udledning af klimagasser. DN savner i Landskabsplanen specifikke bidrag til at nå klimamålene.

 En biodiversitet i fremgang kræver, at vi mennesker giver mere plads til naturen og bedre  udfoldelsesmuligheder for de forskellige naturtyper, der gavner biodiversiteten.

 Navnet på planen er ”Landskabsplan Vejle Ådal & Fjord”. På landskabsplanens side 7 beskrives landskabsplanens geografiske afgrænsning. ”Vejle Ådal og Fjord, som den er afgrænset i Erhvervs- og udviklingsstrategien fra 2016 med tilføjelse af Skærup Å, er defineret som Landskabsplanens kerneområde.” Herudover inddrages i Landskabsplanen en ”bufferzone” på 2,5 km omkring kerneområdet.

 Henvisningen til Erhvervs- og udviklingsstrategien fra 2016 betyder, at Landskabsplanens kerneområde ikke har en særlig præcis afgrænsning. Et kort på strategiens side 5 viser det område, som omfattes af strategien, men det pointeres i strategien, at der ikke er fastlagt en præcis afgrænsning - i stedet arbejdes med et princip om at inkludere de lavtliggende og skrånende arealer nedenfor de store sammenhængende landbrugsflader.

 DN mener, at det bør fremgå klart af Landskabsplanen, hvad den præcise afgrænsning af Landskabsplanen er, i stedet for at henvise til en Erhvervs- og udviklingsstrategi fra 2016, som de færreste læsere af Landskabsplanen har nøjere kendskab til. Kortet på planens side 8 er simpelthen ikke godt nok, hvor grænserne for kerneområdet er markeret med en række lige linjer.

 Landskabsplanen hedder Vejle Ådal og Fjord. Fjorden - det marine areal - nævnes imidlertid kun få gange i Landskabsplanen. I Visionen for 2040 på side 9 anføres, at biodiversiteten er i fremgang på land og i fjord.

 Det er naturligvis fint, at biodiversiteten på land og i fjord er i fremgang i 2040, men vi vil erindre om, at Vandrammedirektivets mål for god økologisk tilstand af vores kystvande, herunder Vejle Fjord, skal være opfyldt i 2027 (skulle have været opfyldt i 2015).

 På side 12 anføres: ”Der arbejdes for en god økologisk tilstand i fjorden: Udvikling af ålegræsbede, etablering af muslingebanker og stenrev udgør fundamentet for denne udvikling sammen med begrænsning af næringsstoffer fra land.”

 DN finder, at ovennævnte sætning bør omformuleres, således at begrænsning af næringsstoffer fra land fremhæves som det første og største problem, idet etablering af stenrev, muslingebanker og ålegræsbede kun har marginal betydning for en god økologisk tilstand i Vejle Fjord i forhold til begrænsning af næringsstoftilførslen fra land, hvor langt hovedparten af næringsstoftilførslen kommer fra landbruget. En minimering af næringsstoftilførslen til fjorden er helt nødvendig, såfremt ålegræs og muslingebanker kan sprede sig fra det lave vand og ud på større dybder.

 Fjorden nævnes kun et par steder senere i planen. På side 13 under erhvervsmuligheder nævnes, at selve fjorden rummer en række erhvervsmuligheder, som under hensyn til natur, miljø og landskab bør udnyttes. Herudover skal der arbejdes med formidling af fjorden og udvikling af oplevelsesmuligheder – over og under vandet – i fjorden. På side 19 nævnes projektet ”Sund Vejle Fjord” og på side 23 et muligt formidlingsprojekt ved Brejning Havn om fjorden og havet..

 Landskabsplanen nævner intet om fjordens kystlinje og naturen her, skrænterne ned mod den vandfyldte tunneldal og fritids- og erhvervsliv på fjorden, bortset fra ovenstående hensigtserklæringer.

 Det er DN´s opfattelse, at Fjord og fjordlandskab burde have en selvstændig plan, hvor følgende bl. a. kunne inddrages: Kilder til næringsstofbelastningen, fjordens tilstand i dag, Sund Vejle Fjord projektet, erhvervsfiskeri, lystfiskeri, bade- og bådebroer, kystlandskabets bevarelse, natur, geologi, fritidsliv og adgangsforhold.

 Processen kunne opbygges som ved denne Landskabsplan med inddragelse af lodsejere, fritidsbrugere, erhvervsbrugere, grønne organisationer, specialister og relevante myndigheder.

 Målområdet for Landskabsplanen var oprindeligt kerneområdet og et snævert tilknyttet bufferområde. Dvs. en geologi og en natur, der skulle værnes særskilt om. Børkop områdets inddragelse virker derfor noget påklistret. Planer og strategier for udvikling af bysamfund i landområder er så vigtige, at de burde have en selvstændig plan. Gerne med inddragelse af relevante parter og en proces lig den for Landskabsplanen for Vejle Ådal og Fjord.

 Landskabsplanen nævner på side 43, at det ved flere møder klart fremgik, at der ikke ønskes byvækst i selve Vejle Ådal og Fjord (kerneområdet).

 Det er DN´s klare holdning, at bebyggelse i selve Ådalen og på skrænterne ved fjord og Ådal (kerneområdet) fra vejen Vejledalen mod øst og til smeltevandssletterne mod vest bør friholdes for byggeri, til glæde for nuværende beboere i kommunen og til glæde for tilflyttere, der jo ifølge Landskabsplanens bilag vægter naturen højere ed beskæftigelsesmulighederne.

 Landskabsplanen omtaler flere steder ”byboer” og ”landboer” som havende modsatte interesser og forståelse af forvaltningen og brugen af landskabet. Dette forekommer DN at være et kunstigt skel. Er der forskelle, er det snarere mellem landbrug, skovbrug og dambrug i forhold til dem, der blot bor i et hus på landet eller i landsbyen og de større byer. Landskabsplanen mangler en definition af en ”bybo” og en ”landbo”.

 Kerneområdet samt landskaber mod vest kunne blive en spændende nationalpark eller bedre naturnationalpark, hvilket også sammenfatningen af Landskabsplanen på side 43 giver udtryk for.

 DN opfatter  Landskabsplanens udvikling af landbrug og andre erhverv som liggende udenfor kerneområdet.

 Herudover vil vi gerne påpege følgende:

 På side 12 anføres ”I særligt udpegede natur/landskabsområder skal støj og visuelle forstyrrelser (større tekniske anlæg) minimeres.” Støj bør altid i både natur/landskabsområder og udenfor disse minimeres, ligesom placeringen af tekniske anlæg overalt på alle arealer skal gennemtænkes nøje.

 Flere gange i planen nævnes stier og cykelruter. DN støtter fuldt ud, at det skal være muligt for offentligheden at færdes rundt i området til fods eller på cykel, men stier og cykelruter skal have et forløb, der ikke ødelægger værdifulde plantesamfund eller forstyrrer dyrelivet , herunder ynglende rovfugle i skov.

 Hele arealet af den nye fredning af dele af Vejle Ådal, der blev stadfæstet af fredningsnævnet 8.3.2021, men afventer afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, er placeret indenfor Landskabsplanens kerneområde.

 Fredningens formål

 at sikre og udvikle en stor og sammenhængende natur i et dynamisk ådalslandskab omkring Vejle Å, hvor de bærende og mest værdifulde elementer er de mange kilder og vandløb, overdrevene, skræntskovene, der alle, sammen med de store enge ved Ravning og Runkenbjerg, danner stor variation i landskabet, at sikre og øge den biologiske mangfoldighed i området og forbedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv,

 at beskytte de geologiske terrænformer og sikre deres formidling,

 at sikre områdets kulturspor,

 at sikre og forbedre områdets rekreative kvaliteter,

 at fastholde og forbedre adgangsmulighederne både for offentligheden og i undervisnings - og formidlingssammenhæng gennem et veludbygget stisystem,

 at sikre mulighed for naturudvikling gennem naturpleje,

 at forhindre yderligere støjforurening af ådalen, og

 at medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som er på det til enhver tid gældende udpegningsgrundlag for habitatområde 238.

Landskabsplanens intentioner for kerneområdet er således i fuld samklang med fredningens formål.

 DN ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog om udmøntningen af Landskabsplanen for Vejle Ådal og Fjord.

                                                             Venlig hilsen

                                                              Uffe D. Rømer

                                                         Formand DN Vejle