Klapning

Miljø og fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforenings klage vedr. klapning af 64.000 m3 sediment fra
Vejle Erhvervshavn på klapplads K-164-01 ved Trelde næs
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og foreningens afdelinger i Vejle og Fredericia skal hermed påklage
ovennævnte tilladelse til klapning, meddelt af Miljøstyrelsen den 2. januar 2023, J.nr. 2020-9515.
Baggrund
” Rambøll har på vegne af Vejle Erhvervshavn søgt om en fornyelse af deres tidligere tilladelse til, over en 5-
årig periode at oprense og klappe i alt 64.000 m3 havbundsmateriale. Materialet stammer fra oprensning
af dele af sejlrenden ind til havnen. Materialet ønskes klappet på klapplads K_164_01 Trelde Næs i
vandområde 224 Nordlige Lillebælt.
Oprensningsområderne ligger i bunden af Vejle fjord, hvor der er forholdsvis læ for strøm og
bølgepåvirkning. Derfor sker der løbende en bundfældelse af fint sand, ler og organisk materiale som
tilføres området fra Vejle Å i bunden af fjorden mod vest og den mere vind og strømeksponerede del af
Vejle Fjord i øst. Vejle Erhvervshavn er derfor løbende nødsaget til at vedligeholde sejldybden ved at fjerne
det aflejrede havbundsmateriale.”
Tilladelsen er 5-årig og der må klappes max. 30.000 m3 årligt i perioden fra 1. november til og med 31.
marts.
Indre del af havneområdet (område 1-5), samt underområde 11 og 13 indeholdt koncentrationer af stoffet
TBT, som overskred klapvejledningens øvre aktionsniveau. Underområde 12 udgår også af tilladelsen,
materialer fra disse områder skal landdeponeres.
Miljøstyrelsen vælger ikke at udvide klapsæsonen i foråret (april) aht ålegræssets vækstsæson og i
efteråret med en måned (oktober), da det vil lappe ind over den mest sandsynlige iltsvindsperioden i
vandområdet.
DNs klagepunkter
Kort
- Opsættende virkning: DN skal anmode om at tillægge klagen opsættende virkning eftersom en
udnyttelse af den påklagede afgørelse vil medføre, at der kan klappes de ønskede mængder indenfor
den forventede sagsbehandlingstid i nævnet uden at det er godtgjort at tilladelsen er i
overensstemmelse med det gældende lov- og regel-grundlag, jf. Faglig beskrivelse af klapområdet,
2020
- Det er ikke tilstrækkeligt at tilladelsen baseres på analyser af havnerelaterede stoffer når
havnesedimentet som her påvirkes af stoftilførsel fra et stort opland omkring Vejle Å

- Konkret mangler analyser for nonylphenoler, som overskrider miljøkvalitetskravet i det kystvand
klappladsen er beliggende i og dermed er medvirkende til ikke god kemisk tilstand
- Klapmaterialets indhold af N og P og iltforbrugende stoffer af betydning for vandområdeplanens
indsatsbehov og målopfyldelse er utilstrækkeligt analyseret og vurderet
- Spredningsvurderinger af det klappede sediment baseres alene på strømninger i bundvand, men det
finkornede sediment spredes også med overfladevandstrømme.
- Natura 2000 vurderingen er foretaget på et utilstrækkeligt og delvis fejlagtigt grundlag.
- Der foreligger ikke en miljøkonsekvensvurdering af klappladsen, herunder betydningen for områdets
lokale udpegning som Naturpark
Sedimentet
”De små koncentrationer af sediment, og dermed af næringsstoffer, der ved spredning vil frigives i
vandsøjlen, vurderes ikke i sig selv at kunne bidrage til en øget plankton-opblomstring, men vil indgå som
en del af den naturligt forekommende næringsstofpulje.”
DN finder – i betragtning af at der ingen analyser foreligger af det organisk rige sediments indhold af
biotilgængelige næringsstoffer – at det er en ubegrundet vurdering fra MST. Algeopblomstringer marint
kan allerede starte i januar så snart lyset tillader det og det er midt i den tilladte klapningsperiode. Hertil
kommer vurderingen af at klapningsbidraget ikke i sig selv vil bidrage til en øget plankton opblomstring,
hvilket der ikke er fagligt belæg for – alle næringsbidrag vil kunne føre til øget algeproduktion, hvis lyset er
tilstede.
Der er konstateret lave iltkoncentrationer i bundvandet i klappladsens nærområde og selvom det vurderes
at en klapning max. kan påvirke iltkoncentrationen med 0,5 mg ilt/l så vil klapningen være med til at
uddybe og muligvis forlænge de iltsvindsperioder, der allerede eksisterer der.
DN anser således vurderingerne af hvorvidt de tilførte (biotilgængelige) næringsstoffer N og P i materialet
og omsættelige organiske materiale BOD og COD får betydning for hhv planktonopblomstring og iltindhold
ved bunden er meget summarisk og generelt behandlet. Der er ikke foretaget stedspecifikke lokale
vurderinger ud fra konkrete data ligesom den betydning den ekstra tilførsel, som nærværende klaptilladelse
medfører af N og P til de relevante kystvandområders årlige N- og P-belastning og indsatsbehov, bør vurderes konkret
i forhold til hvorvidt opfyldelse af vandområdeplanerne kompromitteres. Følgelig er Deskriptor 5 Eutrofiering
heller ikke fyldestgørende behandlet.
” De miljøfarlige stoffer, der fremgår af klapvejledningens aktionsniveauer for sediment, er de stoffer der
kan være forhøjede på grund af havneaktiviteter. Derfor er det disse stoffer, der måles for, til brug for
Miljøstyrelsens vurdering af, om klapmaterialet kan tillades genplaceret på havbunden.”
De miljøfarlige stoffer, MFS, der undersøges for jf klapvejledningen er angiveligt de havnerelaterede, men i
bunden af Vejle Fjord tilfører Vejle Å store mængder materiale fra hele oplandet med indhold af ikke
havnerelaterede MFS – pesticider, PFAS og andre spildevandsrelaterede eller dyrkningsrelaterede stoffer.
Derfor giver ensidigt fokus på de få havnerelaterede stoffer ikke fyldestgørende billede af materialets
forureningspotentiale. Det er derfor DNs opfattelse at man ikke kan nøjes med at analysere for hvad der
anses for havnerelaterede MFS når havnen ligger så den kan opsamle høje koncentrationer af mange andre
MFS fra et stort opland – stoffer som i høj grad også gør materialet uegnet til klapning.
Følgelig er Deskriptor 8 MFS heller ikke behandlet fyldestgørende.

” Antracenkoncentrationen er målt til 0,0179 mg/kg TS i klapmaterialet, altså ca. 3 gange højere
koncentration end vandkvalitetskriteriet. Seneste måling af antracen i sedimentet fra Nordlige Lillebælt
viste 0,0195 mg/kg TS (st. ARH6870 i 2008), og 0,0161 mg/kg TS (st. VEJLBNO5003 i 2011)3 altså ca. den
samme koncentration, som der er målt i klapmaterialet. Der er således ikke anledning til at mistænke
klapmaterialet for at bidrage til en overkoncentration af antracen i forhold til det eksisterende
baggrundsniveau i vandområdet.”
DN anser det for et generelt problem at vi har så høje antracen niveauer i danske kystsedimenter at
sedimentkvalitetskravet på 0,0048 mg/kg TS ofte er overskredet. Således også her selvom MST angiver at
det alene er nonylphenoler, der er årsag til at den kemiske tilstand ikke er god. Det er indlysende at fortsat
klapning af sedimenter med antracenindhold på – som her - 3 x kvalitetskravet ikke bidrager til at få sænket
antracen – ”baggrundsniveauet”. Anførselstegnet henviser til at det jo ikke er er naturlig baggrundsværdi vi
her taler om, men derimod en baggrundsværdi stærkt belastet af menneskelige påvirkninger, og som vi
med fortsatte udledninger over tid til stadighed øger. Der er derfor nødt til at ske en ændring af MSTs
praksis med at tillade klapning af sediment over kravværdierne selvom det ikke har højere koncentrationer
end det omkringliggende sediment i havområdet.
MSTs praksis på antracen-området anser DN således for at være i modstrid med vandrammedirektivet og
tilhørende datterdirektiver om udledning af MFS.
”Det sedimentkvalitetskriterium der er årsag til den manglende målopfyldelse er nonylphenoler.
Nonylphenoler er ikke længere tilladt at benytte i Europa, men stoffet er et detergent, der tidligere har
været anvendt til mange formål indenfor blandt andet tekstilindustrien6 De har også tidligere været
anvendt i rengørings- og rensemidler. Havneaktiviteter anses ikke som en kilde til forurening med disse
stoffer.”
Selvom det sedimentkvalitetskrav, MST angiver som årsag til den manglende målopfyldelse i kystvandet
ved Trelde Næs, er for nonylphenoler, har MST ikke foranlediget, at der foretages analyser for
nonylphenoler og det vides derfor ikke om en klapning vil bidrage til en forværring af den kemiske tilstand
for disse stoffer. Som nævnt ovenfor overskrider antracen imidlertid også eksisterende kvalitetskrav. MST
anser ikke havneaktiviteter som en kilde til forurening med disse stoffer, men det er efter DNs opfattelse
helt uholdbart at der ikke analyseres for stofferne, jf. at havnen har et stort Vejle Å opland. Også PFAS vil
det med nuværende vidensniveau være relevant at lave analyser for.
I forlængelse af ovenstående om mangelfuld viden om MFS i klapmaterialet finder DN også Deskriptor 9
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr ikke er fyldestgørende behandlet.
Klappladsen
” Kommunerne omkring klappladsen har bemærket, at klappladsen er udlagt for mange år siden. Der er
ingen klappladser, der på forhånd er udlagt til klapning. De klappladser, der fremgår af Miljøstyrelsens
kortlægninger, angiver blot, hvor der tidligere er tilladt klapning. Miljøstyrelsen anbefaler, at der ved nye
klaptilladelser ansøges om klapning i samme område, så det er muligt at udnytte den eksisterende viden
om dybde, samt vind og strøm i området.”

DN finder at MST her bliver spidsfindig grænsende til det urimelige. Når MST fastholder og anbefaler brug
af amternes klappladser så er der de facto tale om en udlægning eller udpegning uanset hvad MST vælger
at kalde det.
Såfremt MST fastholder at klappladser reelt først udpeges når der gives klaptilladelser på dem må det
betyde, at der foreligger en miljøvurdering/forundersøgelse af den aktuelle klapplads, jf Faglig beskrivelse
af klapområdet, 2020. En sådan er imidlertid ikke omtalt eller tilgængelig i materialet. At aktive pladser ikke
er udpeget efter en miljøkonsekvensvurdering er en myndighedsundladelse, som der bør rådes bod på
allersnarest i forbindelse med den revurdering af klapningsreglerne, som er igangsat af den tidligere
regering.
” Miljøstyrelsen vurderer, at aktiviteterne i henhold til denne tilladelse kan gennemføres på de angivne
vilkår uden at øvrige interesser påvirkes væsentligt.”
DN finder det særdeles besynderligt at der under øvrige interesser intet nævnes om Naturpark Lillebælt,
som netop er godkendt for de kommende 5 år og som der lokalt lægges store ressourcer i at få givet
betydende indhold, herunder sikre gode miljø-og naturforhold. Det er ikke et sundhedstegn når lokale
myndigheders initiativer ikke tages i betragtning i vurderingerne fra centraladministrationen. Efter DNs
opfattelse er fortsat klapning ved Trelde Næs ikke foreneligt med de lokale ønsker om øget beskyttelse af
havområdet.
Kolding Lystbådehavn har angiveligt tilladelse til at klappe 7500 m3 på samme lokalitet – men hvad med
øvrige Trelde Næs klapninger?
Fra høringssag om en kommende, bredere sejlrende ind til Kolding Marina og Havn fremgår, at der fra
februar 2017 til februar 2025 allerede foreligger klaptilladelser på i alt 58.500 m3 klapmateriale fra
omliggende lystbådehavne og havne til klappladsen ved Trelde Næs. Angiveligt resterede 49.000 m3 af
tilladelserne i 2020. Hertil kommer senere søgt tilladelse til 254.000 m3 uforurenet opgravningsmateriale
fra nedlægningen af gasrørledningen Baltic Pipe (Energinet) på tværs af Lillebælt inden 16. juni 2025.
Oveni kommer forventeligt ansøgning om 360.000 m3 oprensnings- og uddybningsmateriale fra Kolding ny
marina og sejlrende.
Status for disse resterende tilladelser og forventede ansøgninger kender DN ikke pt, men det forekommer
ikke i overensstemmelse med oplysningerne om Kolding Marina i 2020, at der kun er tilladelser til
resterende 7500 m3 fra Kolding Lystbådehavn ligesom verserende ansøgninger om klapninger ikke ses
inddraget.
Miljøstyrelsens vurderinger af spredningspotentialet for det klappede materiale fra klappladsen ved Trelde
Næs baserer sig overvejende på en strømrose for bundvand ved Trelde Næs-klappladsen, som viser
dominerende strømretninger mod SV og mod NØ.
Det er DNs opfattelse at det er et alt for simpelt grundlag at vurdere spredningen ud fra, idet det meget
finkornede klapmateriale er lang tid om at synke ned i bundlaget ved Trelde Næs og det er derfor helt
nødvendigt også at inddrage de fremherskende strømninger i overfladelaget.
Natura2000
Af klaptilladelsen fremgår det, at projektet er vurderet i forhold til indvirkningen på nærmeste Natura
2000-område nr. 108 ”Æbelø, havet syd for og Nærå”. Af afgørelsen fremgår det at ”de mængder der

tillades klappet fra Vejle Havn og -sejlrende, vil i langt størstedelen af tiden spredes imod syd/vest eller
nord/øst og dermed hovedsageligt parallelt med Natura 2000-området”. Mod sydvest i noget større
afstand ligger Natura 2000 område nr. 112 ”Lillebælt” der er udpeget som hhv. Habitatområde H96 og
Fuglebeskyttelsesområde F47. Den primære indvirkning på Natura 2000 områder må derfor antages at
være i forhold til netop dette natura 2000 område, idet hovedstrømningen foregår i den retning. Natura
2000 vurderingen vurderes derfor at være foretaget på et utilstrækkeligt og delvis fejlagtigt grundlag.
Alternativer
Miljøstyrelsen vurderer, at der er en lav sandsynlighed for, at der vil kunne findes en aftager til
nyttiggørelse af materialet inden for en realistisk økonomisk ramme. Miljøstyrelsen anser derfor
betingelserne for at behandle ansøgningen som en klapansøgning for opfyldt.
DN finder at mulighederne for nyttiggørelse her behandles stedmoderligt af MST, som kun lægger nogle
helt overfladiske og generelle vurderinger til grund uden konkret at opsøge hvad er er af muligheder.
Erfaringerne fra bl.a. Lynetteholm-sagen viser at klapninger pludseligt kunne ændres til indbygning/altså
nyttiggørelse. Havnen har desuden umiddelbart accepteret at sediment fra store dele af havn og sejlrende
kan landdeponeres og det er ingenlunde godtgjort at den resterende del ikke med fordel kan
landdeponeres med lavere transportafstand end en klapning giver anledning til.
Venlig hilsen
på vegne af
DN Vejle v. formand Uffe Rømer
og
DN Fredericia v. formand Karsten Enggaard
samt DN Sekretariatet v.
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog i DN Sekretariat
31193235 hmj@dn.dk

Dato: 30. januar 2023
Sagsbehandler:
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog DN hmj@dn.dk 31193235
Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø
+45 39 17 40 00 • www.dn.dk • dn@dn.dk
DN finder at MST her bliver spidsfindig grænsende til det urimelige. Når MST fastholder og anbefaler brug
af amternes klappladser så er der de facto tale om en udlægning eller udpegning uanset hvad MST vælger
at kalde det.
Såfremt MST fastholder at klappladser reelt først udpeges når der gives klaptilladelser på dem må det
betyde, at der foreligger en miljøvurdering/forundersøgelse af den aktuelle klapplads, jf Faglig beskrivelse
af klapområdet, 2020. En sådan er imidlertid ikke omtalt eller tilgængelig i materialet. At aktive pladser ikke
er udpeget efter en miljøkonsekvensvurdering er en myndighedsundladelse, som der bør rådes bod på
allersnarest i forbindelse med den revurdering af klapningsreglerne, som er igangsat af den tidligere
regering.
” Miljøstyrelsen vurderer, at aktiviteterne i henhold til denne tilladelse kan gennemføres på de angivne
vilkår uden at øvrige interesser påvirkes væsentligt.”
DN finder det særdeles besynderligt at der under øvrige interesser intet nævnes om Naturpark Lillebælt,
som netop er godkendt for de kommende 5 år og som der lokalt lægges store ressourcer i at få givet
betydende indhold, herunder sikre gode miljø-og naturforhold. Det er ikke et sundhedstegn når lokale
myndigheders initiativer ikke tages i betragtning i vurderingerne fra centraladministrationen. Efter DNs
opfattelse er fortsat klapning ved Trelde Næs ikke foreneligt med de lokale ønsker om øget beskyttelse af
havområdet.
Kolding Lystbådehavn har angiveligt tilladelse til at klappe 7500 m3 på samme lokalitet – men hvad med
øvrige Trelde Næs klapninger?
Fra høringssag om en kommende, bredere sejlrende ind til Kolding Marina og Havn fremgår, at der fra
februar 2017 til februar 2025 allerede foreligger klaptilladelser på i alt 58.500 m3 klapmateriale fra
omliggende lystbådehavne og havne til klappladsen ved Trelde Næs. Angiveligt resterede 49.000 m3 af
tilladelserne i 2020. Hertil kommer senere søgt tilladelse til 254.000 m3 uforurenet opgravningsmateriale
fra nedlægningen af gasrørledningen Baltic Pipe (Energinet) på tværs af Lillebælt inden 16. juni 2025.
Oveni kommer forventeligt ansøgning om 360.000 m3 oprensnings- og uddybningsmateriale fra Kolding ny
marina og sejlrende.
Status for disse resterende tilladelser og forventede ansøgninger kender DN ikke pt, men det forekommer
ikke i overensstemmelse med oplysningerne om Kolding Marina i 2020, at der kun er tilladelser til
resterende 7500 m3 fra Kolding Lystbådehavn ligesom verserende ansøgninger om klapninger ikke ses
inddraget.
Miljøstyrelsens vurderinger af spredningspotentialet for det klappede materiale fra klappladsen ved Trelde
Næs baserer sig overvejende på en strømrose for bundvand ved Trelde Næs-klappladsen, som viser
dominerende strømretninger mod SV og mod NØ.
Det er DNs opfattelse at det er et alt for simpelt grundlag at vurdere spredningen ud fra, idet det meget
finkornede klapmateriale er lang tid om at synke ned i bundlaget ved Trelde Næs og det er derfor helt
nødvendigt også at inddrage de fremherskende strømninger i overfladelaget.
Natura2000
Af klaptilladelsen fremgår det, at projektet er vurderet i forhold til indvirkningen på nærmeste Natura
2000-område nr. 108 ”Æbelø, havet syd for og Nærå”. Af afgørelsen fremgår det at ”de mængder der

Dato: 30. januar 2023
Sagsbehandler:
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog DN hmj@dn.dk 31193235
Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø
+45 39 17 40 00 • www.dn.dk • dn@dn.dk
tillades klappet fra Vejle Havn og -sejlrende, vil i langt størstedelen af tiden spredes imod syd/vest eller
nord/øst og dermed hovedsageligt parallelt med Natura 2000-området”. Mod sydvest i noget større
afstand ligger Natura 2000 område nr. 112 ”Lillebælt” der er udpeget som hhv. Habitatområde H96 og
Fuglebeskyttelsesområde F47. Den primære indvirkning på Natura 2000 områder må derfor antages at
være i forhold til netop dette natura 2000 område, idet hovedstrømningen foregår i den retning. Natura
2000 vurderingen vurderes derfor at være foretaget på et utilstrækkeligt og delvis fejlagtigt grundlag.
Alternativer
Miljøstyrelsen vurderer, at der er en lav sandsynlighed for, at der vil kunne findes en aftager til
nyttiggørelse af materialet inden for en realistisk økonomisk ramme. Miljøstyrelsen anser derfor
betingelserne for at behandle ansøgningen som en klapansøgning for opfyldt.
DN finder at mulighederne for nyttiggørelse her behandles stedmoderligt af MST, som kun lægger nogle
helt overfladiske og generelle vurderinger til grund uden konkret at opsøge hvad er er af muligheder.
Erfaringerne fra bl.a. Lynetteholm-sagen viser at klapninger pludseligt kunne ændres til indbygning/altså
nyttiggørelse. Havnen har desuden umiddelbart accepteret at sediment fra store dele af havn og sejlrende
kan landdeponeres og det er ingenlunde godtgjort at den resterende del ikke med fordel kan
landdeponeres med lavere transportafstand end en klapning giver anledning til.
Venlig hilsen
på vegne af
DN Vejle v. formand Uffe Rømer
og
DN Fredericia v. formand Karsten Enggaard
samt DN Sekretariatet v.
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog i DN Sekretariat
31193235 hmj@dn.dk