Fredningsforslag for Vejle Ådal
.Vi har i tidligere nyhedsbreve (april og juli 2017) omtalt fredningssagen vedrørende et område på ca. 850 hektar af Vejle Ådal strækkende sig fra Spjarupvej og Slotsbjergvej i vest, hvor fredningen grænser op til den nuværende Nybjerg Mølle fredning, og til Vingstedcentret i øst.
Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del, modtog som tidligere omtalt fredningsforslaget fra DN i marts 2017 og vurderede, at forslaget opfyldte betingelserne for videre sagsbehandling.
Dette betyder, at fra marts 2017 er det fredningsnævnet, der er tovholder i sagen. Der blev efterfølgende afholdt offentligt møde og flere besigtigelser. Herudover har DN haft en løbende dialog med fredningsnævnet. Fredningsforslaget er blevet revideret og efterfølgende genfremsendt til fredningsnævnet.
I november 2018 fremsendte fredningsnævnet et orienteringsbrev til lodsejerne, foreningerne, Miljøstyrelsen og øvrige klageberettigede i sagen om fredning af Vejle Ådal. Fredningsnævnet meddelte, at de har besluttet at tage DN´s reviderede forslag om fredning af Vejle Ådal til følge med visse ændringer:
FREDNINGSNÆVNET FOR SYDJYLLAND, NORDLIG DEL
Kolding Åpark 11, 6000 Kolding
Telefon 99686800, mail: sydjyllandnord@fredningsnaevn.dk
Orienteringsbrev til lodsejerne, foreningerne, Miljøstyrelsen, Vejle Kommune og øvrige klageberettigede i sagen om fredning af Vejle Ådal.
Kolding, den 12. november 2018.
Fredningsnævnets sagsnummer FN-SJN-26-2017: Forslag fra Danmarks Naturfredningsfor-ening om fredning af Vejle Ådal.
Fredningsnævnet har besluttet at tage Danmarks Naturfredningsforenings reviderede forslag om fredning af Vejle Ådal til følge med visse ændringer
Beslutningen omfatter helt eller delvist matrikelnumrene:
Bindeballe by, Randbøl:
Matr. nr. 2r, 2s, 2z, 3b, 3e, 3f, 3q, 3r, 3s, 3t, 3u, 3v, 3x, 3y, 3z, 3æ,3ae, 3ah, 3am, 3an, 3ao, del af 4c, 4q, 4r, 4aa, 4ac, 4ad, 4ae, del af 5d, del af 5e, 5l, 5m, 5s, 5t, 5y, 5ø, 5aa, 5ab, 6d, 6f, 6g, 6i, 6m, 7d, 7g, 7i, 7m, 7z, 7aa, 7ab, 7ac, 8a, 8c, 8g, 8h, 8i, 8k, 9b, 9c, 9k, 9m, 10d, 10h, 10i, 11c, del af 14a, del af 14c, 17, 7000b, 7000f og del af 7000k.
Tørskind by, Bredsten:
Matr.nr. 1a,1e, 1d, 1f, 1g, 1h,1i, 1k, 1m, 1n, 1o, 1p, 1q, 1r, 3a, 3d, 3e, 3f, 3g, 3h, 3n, 3o, 4a, 4b, 4e, 4f, 4g, 5, 9 og 7000a.
Lihmskov by, Nørup:
Matr.nr. 1b, del af 1c, del af 1f, del af 2e, 2o, 2p, 3f, 4m, 6e, 6f, del af 6l, 7e, 7g, del af 8a, 8c, 8d, 8f, 8l, del af 9b, 9c, 9d, 9e, 9f, 9i, 14b, 7000c, del af 7000e.
Vork by, Egtved:
Matr. nr. del af matr. nr. 1a, 1b, 1c, 1e, 1i, 2a, 2g, 2v, 3f, 3o, 3p, 4g, 4i, 5b, del af 5c, 5e, del af 5h, 5l, 5m, 5q, 5r, 5s, 5t, del af 6e, 6f, 6g, 6o, del af 6s, 6aa, 7f, 7g, 7k, 7n, 8a, 8h, 9a, 9d, del af 9e, 9f, del af 9h, 9i, 9l, del af 10a, 10f, 10i, 10n, 10o, 10r, 11c, 11d, 12b, 12d, 12e, 12f, 12g, 13i, 13k, 13p,
15o, 15q, 16e, 16f, 16i, 19b, 21c, 25c, 28c, 29c, 31b, 32d, 34, 39a, 39b, 40b, 40d, 42, 43, 7000b og 7000e.
Søgård, Nørup:
Matr. nr. 1f, 1g, 4, 5a, 5c, 14b, 22, 23a, 23b, 23c, 23d, 23f, 24a, 24d, 25a, 25b, 25d, 26b, 26c, 27a, 27b, 28, 29a, 30b, 30e, 30f, 30g, 31a, 32a, 32b, 32c, 32d, 32e, 34a, 34b, 34c, 34g, 35a, 35b, 38b, 39, 41a, 41b, 41d, 45c, 45d, 50, 52, 57c og 7000a.
Spjarup by, Egtved:
Matr. nr. 2k.
Refsgårde, Egtved:
Matr. nr. 2b, 2c, 4k, del af 5i, del af 5o, del af 12b og del af 7000c.
Ravning by, Bredsten:
Matr. nr. 1, 2e, 3f, 4g, 4n, 5m, 6h, 7k, 8g, 8k, 9e, 10k, 11n, 12f, 12i, 14k, 15f, 15g, 15i, 16e, 17c, 17e, 17f, 18e, 19c, 20l, 20o, 20p, 25a, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 37b, 37e, 40, 7000b og 7000c.
Ødsted by, Ødsted:
Matr. nr. 1b, 2c, 4f, 5o, 6u, 7ak, 9c, 9ff, del af 9fk, 11gd, 11ge, 14b, del af 16t, del af 16ag, del af 16ah, 23, 24, del af 27c, del af 27d, del af 27e, 27g, 27i, 27k, 27p, 27q, 27u, del af 27y, 27ø, 27aa, 27ap, 27aq og 27bb.
Vesterby by, Ødsted:
Matr. nr. 1a, 1b, 1g, 1i, 1k, 2e, 3a, 3b, 3d, 3e, 3f, 4b, 4g, 4h, 6b, 7c, 8b, 13, 14, 15, 16 og del af 17.
Kjeldkær Hgd., Bredsten:
Matr. nr. 1a, 1z, 1y, 1ae, 2f, 2g, 2h , 2i, 7000c og 7000e.
Fredningsområdet omfatter i alt 846,81 ha.
Fredningsbestemmelserne:
Fredning af et landskab betyder som udgangspunkt, at der lægges visse bånd på de fredede arealer.
Fredningsnævnet har ved beslutningen om at gennemføre fredningen taget udgangspunkt i, at fredningen ikke skal lægge hindringer i vejen for den hidtidige erhvervsmæssige udnyttelse af arealerne i ådalen med især landbrug, dambrug og skovbrug, idet nævnet har ønsket at tage vidtgående hen-
syn hertil, og til beboerne i ådalen, således at der efter fredningen fortsat sikres en dynamisk erhvervsmæssig udvikling inden for fredningsområdet
De fredningsbestemmelser, der kommer til at gælde for Vejle Ådal, afspejler dette synspunkt.
Landbrugene, skovbrugene og dambrugene er øvrigt underlagt de til enhver tid gældende love på disse områder.
Fredningsnævnet har besluttet at fastsætte følgende fredningsbestemmelser for ådalen:
§ 1 Fredningens formål
Formålet med fredningen er
at sikre og udvikle en stor og sammenhængende natur i et dynamisk ådalslandskab om-kring Vejle Å, hvor de bærende og mest værdifulde elementer er de mange kilder og vandløb, overdrevene, skræntskovene, der alle, sammen med de store enge ved Ravning og Runkenbjerg, danner stor variation i landskabet,
at sikre og øge den biologiske mangfoldighed i området og forbedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv,
at beskytte de geologiske terrænformer og sikre deres formidling,
at sikre områdets kulturspor,
at sikre og forbedre områdets rekreative kvaliteter,
at fastholde og forbedre adgangsmulighederne både for offentligheden og i undervis-nings - og formidlingssammenhæng gennem et veludbygget stisystem,
at sikre mulighed for naturudvikling gennem naturpleje,
at forhindre yderligere støjforurening af ådalen, og
at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som er på det til enhver tid gældende udpegningsgrundlag for habitatområde 238.
§ 2 Bevaring af området
Området skal bevares i den nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring er påbudt eller tilladt i de følgende bestemmelser eller tillades ved dispensation. Dog er fredningen ikke til hin-der for, at der kan ske naturgenopretning i området, herunder gendannelse af den naturlige hydrologi.
Fredningsnævnets godkendelse erstatter ikke nødvendige tilladelser eller dispensationer, som skal indhentes ved andre myndigheder.
De dele af fredningen, som er omfattet af Natura 2000, er desuden underlagt den til enhver tid gældende Natura 2000 plan samt opfølgende kommunale og statslige handleplaner. Indsatser, jævnfør Natura 2000 planerne, kan gennemføres uden særskilt tilladelse fra fredningsnævnet.
§ 3 Arealernes drift og anvendelse
Landbrugsarealer kan dyrkes, omlægges, gødskes, sprøjtes og kalkes som hidtil. Dog må der ik-ke tilplantes eller dyrkes flerårige udsigtshæmmende afgrøder som eksempelvis elefantgræs, energipil mv. Opgives landbrugsproduktionen, skal arealerne holdes lysåbne.
Eksisterende løvtræsarealer skal opretholdes og må ikke konverteres til nåleskov. Hjemmehø-rende nål som skovfyr, taks og ene kan dog indgå i blandingsskov.
Eksisterende nåletræsbeplantninger kan bibeholdes og opretholdes som nåletræsbeplantninger.
Fredningen er ikke til hinder for, at skoven på matr.nr. 16 t, Ødsted By, Ødsted, som ejes af Vingstedcenteret, kan anvendes til friluftaktiviteter med tilhørende anlæg i det omfang, de gam-le træer ikke skades herved.
Plejemyndigheden kan i begrænset omfang anvende pesticider ved bekæmpelsen af invasive ar-ter og problemarter, hvor andre metoder har vist sig udsigtsløse.
Dambrug kan vedligeholdes og moderniseres i overensstemmelse med de miljøkrav, der måtte blive stillet til dambrug. Det er tilladt at opsætte net over dammene.
Haver kan uanset ovennævnte bestemmelser udnyttes som hidtil og herunder tilplantes eller omlægges på sædvanlig vis, men havearealerne må ikke udvides.
Eksisterende læhegn kan opretholdes, vedligeholdes og udskiftes. Der må ikke plantes nye læhegn.
§ 4 Bebyggelse
Der må ikke opføres eller etableres nye selvstændige boliger inden for det fredede område.
Tilbygning til og ombygning af eksisterende boliger reguleres efter bestemmelserne i planloven. Anvendelse af reflekterende materialer, sortglaseret tegl, solpaneler og lignende kan dog kun ske med fredningsnævnets tilladelse.
Bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften og dambrugsdriften, kan opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Ny selvstændig bebyggelse, herunder ridehaller, pelsdyrbure, drivhuse/-gartnerier, skure, boder, jagthytter, transformerstationer og lignende, må ikke opføres inden for fredningen. Drivhuse, legehuse, terrasser, flagstænger og lignende er dog tilladt i private haver.
Fredningen er ikke til hinder for anbringelse af sædvanlige læskure for får, kreaturer og lignen-de. Forudsat at bygningerne indpasses i landskabet, og facader fremtræder i dæmpede farver uden glans, kan det ske uden fredningsnævnets godkendelse.
§ 5 Faste konstruktioner og anlæg
Faste anlæg og konstruktioner, som f.eks. tårne, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer og master, må ikke etableres inden for fredningsområdet, og der må ikke føres luftledninger over arealerne. Driftsmæssig nødvendig belysning må etableres i tilknytning til landbrug og dam-brug. Belysningen skal opsættes, så lyset afskærmes ud mod det omgivende landskab og rettes mod driftsbygningerne og dambrugsarealerne.
Campingvogne og lignende samt teltslagning må ikke anbringes eller finde sted uden for have- og gårdspladsarealer. Undtaget fra forbuddet er teltning på egne arealer eller teltning på primi-tive overnatningspladser udlagt til formålet.
Etablering af sportsanlæg, som golfbaner, skydebaner, motorbaner, ridebaner og landingsbaner for fly og helikoptere mv., er ikke tilladt. Boldbaner vest for Vingstedcenteret på matr.nr. 16 t Ødsted By, Ødsted kan fastholdes, men må ikke udvides.
Der må opsættes sædvanlige landbrugshegn (trådhegn) samt hestehegn i træ. Hegnene skal hol-des i naturtræ eller i jordfarver.
Der må opsættes informationstavler til formidling af fredningen på foranledning af plejemyn-digheden og med placering efter aftale med lodsejeren.
Der må ikke anlægges nye veje i fredningsområdet.
Fredningen er ikke til hinder for etablering af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med pleje, anlæg af stier mv., f. eks. opsætning af stenter, drikkeanlæg, fangfolde og lignende.
Fredningen er ej heller til hinder for, at Naturstyrelsen og Vejle Kommune etablerer primitive overnatningspladser med shelters på egne arealer til almen anvendelse.
Der må som udgangspunkt ikke etableres nye grøfter eller dræn. Eksisterende dræn og grøfter kan af hensyn til fortsat høslet og afgræsning fastholdes og vedligeholdes. Intensivering af vedligeholdelsen eller etablering af nye dræn og grøfter kan alene ske for at sikre afgræsning af arealer, og først efter nærmere planlægning i plejeplanen.
Eksisterende vandindvinding kan fortsætte i det nuværende omfang.
Der må ikke etableres permanent oplag af maskiner i det åbne land.
På de fredede arealer må der ikke deponeres affald, indrettes lossepladser eller henstilles udran-gerede køretøjer eller dele deraf.
§ 6 Terrænændringer mv.
Terrænændringer, herunder råstofindvinding, er ikke tilladt. Dog kan der ske terrænændringer som led i en naturgenopretning (jf. § 2), eller mindre terrænændringer i forbindelse med byggeri og anlæg efter fredningsnævnets godkendelse.
Fredningen er ikke til hinder for mindre terrænændringer i private haver.
§ 7 Offentlighedens adgang
Offentlighedens adgangs- og opholdsret i området følger af de almindelige bestemmelser i gældende love. Eksisterende veje og stier, der er anlagt på arealer, som ejes af staten eller kommunen, er således åbne for offentlighedens færdsel til fods og cykel, jf. naturbeskyttelseslovens § 26. Færdsel ad trampestier, der er etableret over arealer i privat eje, må alene ske til fods. Cyk-ler, mountainbikes, knallerter, scootere og lignende køretøjer må alene færdes ad offentlige veje og befæstede stier, anlagt på arealer, som tilhører staten og kommunen. Vejle kommune skal som tilsynsmyndighed opsætte informationstavler om offentlighedens færdsel i fredningsområdet.
Eksisterende stier, som er vist med særlig signatur på fredningskortet, må ikke nedlægges. Fredningsnævnet kan godkende, at stiers, vejes og markvejes nuværende tracé kan ændres, såfremt den samlede stiforbindelse gennem landskabet ikke afbrydes, og offentlighedens mulig-hed for at opleve det fredede område ikke forringes.
Senest 2 år efter fredningens gennemførelse skal de på fredningskortet angivne nye stier etable-res på plejemyndighedens foranledning.
På de på fredningstidspunktet offentligt ejede arealer er der fri fladefærdsel til fods døgnet rundt. På disse arealer skal der, uanset ejerforhold, også fremover være fri fladefærdsel til fods døgnet rundt.
§ 8 Naturpleje og naturgenopretning
Vejle Kommune er plejemyndighed for de privatejede arealer og egne arealer, og Naturstyrelsen er plejemyndighed for Miljø- og Fødevareministeriets arealer.
Plejemyndighederne gennemfører pleje til opfyldelse af fredningens formål i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn, for tiden bekendtgørelse nr. 924 af 27. juni 2016 og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Natura 2000-plan.
Fredningen er ikke til hinder for naturgenopretning, der udmønter fredningens formål. Naturgenopretningsprojekter skal gennemføres i overensstemmelse med et nærmere beskrevet projekt, som er godkendt af Fredningsnævnet.
§ 9 Plejeplaner
Pleje af de fredede arealer gennemføres efter den til enhver gældende plejebekendtgørelse.
Plejemyndigheden udarbejder en plejeplan for det fredede område senest 2 år efter fredningens gennemførelse med efterfølgende revision hvert 5. år.
På det Natura 2000 udpegede areal skal den første plejeplan dog gælde, indtil udløbet af den gældende Natura 2000 plan og herefter følge denne.
Plejeplanen kan f. eks. indeholde foranstaltninger som afgræsning, høslæt mv. med henblik på at sikre, at ådalen i det væsentligste holdes åben, samt at eksisterende beplantning kan fjernes eller nedskæres.
Lodsejerne i ådalen har ret til selv at udføre plejeforanstaltninger inden for den frist, som pleje-myndigheden fastsætter. Såfremt plejeforanstaltningen indebærer træfældning, tilfalder fældet træ den lodsejer, som ejer det fældede træ, såfremt det fjernes inden for den frist, som pleje-myndigheden har fastsat. Lodsejeren kan ikke stille krav om, at fældet træ skæres op, samkørsel af fældet træ eller udkørsel til fast vej.
§ 10 Jagt og fiskeri
Jagt er tilladt i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lov om jagt og vildtforvaltning.
Lystfiskeri med stang og snøre samt fiskeri med ruser og andre faststående redskaber er tilladt i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom.
§ 11 Dispensation
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.
§ 12 Retsvirkning
Bestemmelsen i § 3 stk. 2, får retsvirkning ved den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget, jf. § 37 stk. 3, i naturbeskyttelsesloven.
Erstatningskravene:
Lodsejerne i ådalen skal herefter opgøre deres endelige erstatningskrav og rejse kravene over for fredningsnævnet.
Erstatningskravene skal være fredningsnævnet i hænde senest den 1. januar 2019.
Jeg vedhæfter dette brev en areal- og lodsejerfortegnelse pr. 8. august 2018 og fredningskortet.
Fortegnelsen indeholder oplysninger om de enkelte ejendomme i ådalen og fordelingen af de enkel-te ejendommes arealer på de forskellige arealtyper, herunder arealer omfattet af åbeskyttelseslinjer, § 3- arealer, fredskovspligtige arealer samt om eksisterende stier og nye stier.
Hvis arealfordelingen ikke er retvisende, skal dette oplyses ved fremsættelsen af erstatningskravet.
Når erstatningskravene er opgjort, vil fredningsnævnet afsige 1) kendelse om fredningen af ådalen i overensstemmelse med denne tilkendegivelse og 2) kendelse om erstatningskravene.
Fristen for indbringelse af sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet regnes fra den dag, hvor kendelserne afsiges.
På fredningsnævnets vegne
Vagn Kastbjerg, formand