Kommuneplan 2025-2037

Vejle, den 27.03.2025

Til

Teknik & Miljø

Plan

Vejle Kommune

DN Vejles høringssvar til forslag til Kommuneplan 2025 – 2037 for Vejle Kommune og miljøvurdering.

Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Vejle Kommune, DN Vejle, har med interesse læst forslaget til Kommuneplan 2025 – 2037 og miljøvurderingen. Vejle Kommune har tydeligvis lagt et meget stort arbejde i udarbejdelse af kommuneplanforslaget og miljøvurderingen. Natur og biodiversitet har en væsentlig plads i kommuneplanforslaget, hvilket DN Vejle konstaterer med tilfredshed.

Vejle Kommune ønsker i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2025-2037, at kommunens borgere, virksomheder og foreninger kommer med ideer og forslag til den nye kommeplan.

Kommunen efterspørger mere specifikt om hvordan

1. får vi mere natur ind i byerne
2. skaber gode mødesteder og fællesskaber
3. kan vi reducere CO₂-udledningen fra boliger
4. får vi øget biodiversiteten
5. kommer til at vælge cyklen frem for bilen
6. får vi omstillet energiproduktionen

1. Mere natur i byerne

Kommunens Biodiversitetsplan 2020-2024 beskriver på side 71 en række simple tiltag og indsatser, der kan forbedre biodiversiteten i den urbane natur og infranatur og som DN Vejle fuldt ud støtter. Der er rigtig mange steder i kommunens urbane områder, hvor der både er store offentlige og private arealer, der består af økologisk ørkner af yderst veltrimmede græsarealer.

Mange af disse kan med fordel for både æstetik og biodiversitet omdannes til blomstrende enge, eventuelt med buske og træer samt vandhuller.

Der bør overalt, hvor det overhovedet er muligt, bevares gamle træer og plantes nye træer i kommunens byer og langs veje og stier overalt i kommunen. Dette gælder også i industri- og erhvervsområder. Man kan sagtens i Vejle Kommune lade sig inspirere af Frederiksberg Kommune, hvor alle skal kunne se et træ fra deres bolig. Træer er med til at binde CO₂, om sommeren køle omgivelserne og danne skygge, ligesom de er med til at forebygge oversvømmelser ved at optage større mængder vand. Samtidig er træer, især gamle træer, langt de fleste steder i kommunen med til at forbedre forholdene for fugle, flagermus, insekter og andre dyr. Desuden er træer, buske og blomstrende enge gode til at skabe byrum, som mennesker kan nyde og derved bidrage til øget livskvalitet.

I 2023 etablerede kommunen Den Grønne Ringsti, der forbindder Tirsbækområdet med gamle og nye stier i Vejle Nord og slutter ved sygehusvaskeriet ved Horsensvej. Stien fremstår grøn en del af vejen, men på et langt og lige stykke langs Grundet Ringvej er stien alt andet end grøn, og her vil beplantning af træer og buske langs stien gøre denne langt mere interessant og indbydende, og stien vil leve op til sit navn.

Klimaændringerne har allerede ført til øget nedbør i Danmark og deraf øget behov for LAR (lokal afledning af regnvand) og andre former for tilbageholdelse af vand. DN anbefaler der ved etablering af regnvandsbassiner og andre former for vandhuller fra start indtænkes synenergieffekter, så vandhullerne udformes så de understøtter biodiversitet og lokale børn og voksnes adgang til vand. Det kan f.eks. gøres ved at anlægge bassiner med svag hældning på siderne og bund i vandhullerne, hvor siderne anlægges med næringsfattige jordtyper (i stedet for muld) og ved at udlægge forskellige materialer i bunden af bassinet. DN Vejle noterer med tilfredshed, at Vejle Spildevand allerede er i gang med at indføre nogle af tiltagene. Der bør være let adgang til vandhullet samt trædesten, der indbyder børn og voksne til at gå på opdagelse i naturen.

DN støtter at der foretages byfortætning, fordi byfortætning reducerer energiforbruget og derved klimabelastningen per beboer. Men den nuværende planlægningsstrategi har kun i mindre grad været med til at skabe mere natur og frirum i specielt Vejle By. Arealerne nord for Vejle Havn er i de seneste ca. 10 år blevet bebygget med meget tæt beliggende højhuse, der ikke rummer plads for grønne områder, der kunne have været åndehuller for natur og samtidig have skabt et frirum for den lokale befolkning. Når arealer som f.eks. Posthusgrunden og Ny Rosborg skal finde ny anvendelse, bør der altid planlægges for, at en del af arealerne bliver til reel ny natur med træer, buske og blomster.

DN Vejle opfordrer til, at der ved udlægning/udbygning af alle nye beboelses- og industrikvarterer fra starten planlægges med plads til mere natur og biodiversitet. Det er oplagt at gøre det på en måde, så det giver bedre muligheder for naturoplevelser og indbyder til bevægelse, så beboere og ansatte i virksomhederne har nem adgang til natur og bevægelse.

I årtier er nye parcelhuse blevet større og større, så parcelhuse på 200 - 250 m² plus dobbelt garage er blevet ”normalen” i nye udstykninger. Så på trods af de øgede krav til energieffektivitet er klimaaftrykket fra boliger i Danmark ikke reduceret. DN anbefaler derfor Vejle Kommune til at planlægge nye udstykninger med mindre parcelhuse og prioritere infrastruktur til cyklister, gående og offentlig transport højere end privatbilisme.

I det omfang der er brug for at udlægge ny udstykninger til bebyggelse, bør de anlægges på landbrugsjord og samtidig skabe ny natur. Dette er med stor succes sket ved anlæggelse af boligområdet i Tirsbæk Bakker. Arealer, som har potentiale for vild natur, bør udvikles/overlades til vild natur med adgang for borgerne.

DN Vejle foreslår, at Vejle Kommune overalt i kommunen i væsentlig grad styrker indsatsen for at skabe blomsterrige vejkanter. Det kan især gøres ved at ændre tidspunktet for forårs/forsommer-slåningen til begyndelsen af maj måned. Forsøg i Furesø Kommune viser, at den rette pleje af vejkanter kan skabe korridorer for planter og insekter. Se http://natlan.dk/k1.pdf

Ved nyanlæg af kanter og rabatter ved veje og cykelstier foreslår vi, at der udsås frø af almindelige, lokale plantearter. Se Vejdirektoratets rapport 609-2021 Frøblandinger. Denne er en vejledning til fagfolk, der arbejder med at understøtte biodiversiteten på færdselsfrie arealer langs veje.

2. Gode mødesteder og fællesskaber

Gode mødesteder og fællesskaber etableres bl.a. ved kommunale initiativer i samarbejde med foreningslivet i form af aktivitetscentre og kulturinstitutioner, men også ved at der i både byrummene og det åbne land gives mulighed for tiltrækkende steder, hvor mennesker kan mødes og have et fællesskab.

At vandre, undersøge og lege i naturen er sundt for sjæl og krop og kan være medvirkende til fællesskaber. Stisystemet i kommunen bør fortsat udvikles, herunder med muligheder for rundture. Dialogen med landbruget om ”spor i landskabet” og andre trampestier bør udvides, så det bliver mere attraktivt at bo udenfor de større byer.

I boligområderne bør der afsættes mere plads til natur - gerne vild natur og områder med ekstensiv græsning samt vandløb og vandhuller. Det vil give unge og voksne beboere bedre mulighed for fysisk aktivitet og naturoplevelser i området. Vandhuller, vandløb og regnvandsbassiner bør beskyttes mod miljøfremmede stoffer fra vejvand samt pesticider og næringsstoffer fra nærliggende dyrkede arealer.

Se også under pkt. 1.

3. Reduceret CO₂-udledning fra boliger

CO₂ udledningen i Danmark fordeler sig på nuværende tidspunkt groft regnet med ca. 1/3 fra landbruget, 1/3 fra transport og 1/3 fra bygninger og industri.

Kommunen og dens borgere skal arbejde for at ældre bygninger energirenoveres og alle nye bygninger opføres så energirigtigt som muligt. Alle tage bør om muligt udstyres med både solceller og solvarme. Gas og olie til opvarmning af huse bør hurtigt udfases og erstattes af fjernvarme, hvor det er muligt, og ellers varmepumper og jordvarme.

Brændeovne er den mest uhensigtsmæssige måde at opvarme sin bolig på. Selv de nyeste brændeovne udleder langt mere partikelforurening end andre former for opvarmning, og røgen fra brændeovne er en af de helt store syndere, når det kommer til partikelforurening og er skyld i ca. 550 dødsfald i Danmark om året. Vejle Kommune bør samarbejde med Kommunernes Landsforening om et forbud mod brændeovne i hvert tilfælde i bymæssig bebyggelse. Herudover skal det pointeres at træ ikke kan betragtes som en vedvarende energikilde som sol og vind, men som en fornybar energikilde.

Boligarealet for nybyggede parcelhuse er steget og steget i årtier, hvilket øger materialeforbruget og derved klimabelastningen. DN-Vejle opfordrer derfor Vejle Kommune til at arbejde målrettet for at vende denne udvikling mod større og større parcelhuse, og i stedet prioritere huse med færre kvadratmeter og øget fokus på fællesskaber, sundhed og fysisk aktivitet i naturen.

Det stigende CO₂ indhold i atmosfæren er den væsentligste årsag til klimaforandringerne, der specielt i Danmark medfører stærkt stigende nedbørsmængder, der bl.a. lokalt i Vejle Kommune fører til gentagne oversvømmelser i Vejle By. Der er derfor behov for at kunne parkere vandet, inden det når Vejle By. DN Vejle vil foreslå at området syd for Bredstenvejen bruges til vandparkering. Her vil området kunne tage mere vand, hvis der laves en jordvold/ lavt dige på sydsiden af Bredstenvejen. Dette vil ligeledes dæmpe den voldsomme dækstøj i forhold til de rekreative områder syd for vejen, Kongens Kær og Knabberup Sø.

4. Mere biodiversitet

DN Vejle mener, at Vejle Kommune bør sætte konkrete målsætninger og milepæle (tidsplan) for og evaluering at tiltag, der kan øge biodiversiteten på kommunens arealer. Endvidere bør Vejle Kommune prioritere dialog med private skovejere om betydningen af at efterlade dødt ved, træstammer og træruiner i skoven samt begrænse dræningen af sumpede områder for at fremme biodiversiteten.

Fokus på biodiversitet giver synergieffekter

Når man prioriterer biodiversitet, har det flere synergieffekter. Hvis landbrugsarealer omlægges til natur eller til ekstensiv drift, reduceres påvirkningen med pesticider og næringsstoffer af vandmiljøet, naturen på land (terrestrisk natur) og grundvandet. Når landbrugsdriften på lavbundsarealer ophører og dræningen stopper, øges biodiversiteten og samtidig ophører ”afbrændingen” af tørvejorden og det har en positiv klimaeffekt.

Større sammenhængende naturområder, gammel og ny natur

Generelt er naturarealerne for små og for fragmenterede, og Vejle Kommune bør fremadrettet arbejder målrettet på at skabe større sammenhængende naturområder, som kobles sammen med brede økologiske forbindelseslinjer, herunder re- og nyetablering af levende hegn med hjemmehørende træer og buske. Rørlagte vandløb åbnes, og udrettede vandløb genslynges. Vejle Kommune bør arbejde for flere græssende dyr på flere naturarealer.

I planperioden bør der være et fast mål – antal hektar – for skabelse af ny natur. Mere natur vil kunne give en større biodiversitet, hvis biodiversitetsplanens anvisninger følges. Mere natur vil bidrage til større rekreative muligheder og mere sundhed. Gammel natur er mest værdifuld og bør beskyttes. Ny natur bør så vidt muligt anlægges i tilknytning til gammel natur, og kan i stor udstrækning virke beskyttende som bufferzone i forhold til sårbar natur som f.eks. Natura 2000 områder m.fl.. I områder domineret af landbrugsland eller by giver det mening at etablere ny natur uden tilknytning til gammel natur, her vil det være oplagt at udlægge lavbundsområder og områder langs vandløb som ny natur.

Produktionsskov

Produktionsskov (og klimaskov) skal ikke tælles med som ny natur, for denne type skove består af monokultur af træer, og har ingen eller meget begrænset positiv effekt på biodiversiteten. DN Vejle opfordrer til, at Vejle Kommune arbejder for, at en vis andel af produktionsskov og klimaskov udlægges som ny natur/urørt natur. Det kan fx være en bred bræmme langs skovkanten og ved at undlade at dræne vandhuller, søer og vådområder i skoven og etablere ny områder. Det vil bidrage til en øget biodiversitet.

Solcelleparker

Solcelleparker bør ikke regnes med i opgørelser over ny natur. Solcelleparker giver dog gode muligheder for at omlægge landbrugsjord og derved nedbringe belastningen af terrestrisk natur og vandmiljø pga. stop for brug af pesticider og næringsstoffer. Vejle Kommune bør kræve af solcelleparker, at der plantes brede levende hegn med hjemmehørende arter, at der sløjfes dræn. At rørlagte vandløb åbnes og genslynges, og at der laves vandhuller og vådområder i området. Det er også oplagt med ekstensiv græsning og stisystem, så offentligheden har adgang til arealerne. Solcelleparken mellem Håstrup og Viuf er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres.

Danmarks 6. naturnationalpark i Vejle Kommune

I aftalen for Grøn Trepart indgår også et krav om oprettelse af seks nye Naturnationalparker.
Vejle Kommune rummer store statsejede arealer, her tænkes på Randbøl Hede, Frederikshåb Plantage, der kunne være et start kerneområde med store udviklingspotentialet ind i Vejle Ådal - eventuelt også vest på i samarbejde med Billund Kommune.

Vejle Fjord og vandmiljø

Der bør laves en handlingsplan for, hvad kommunen bør gøre for at reducere næringsstoftilførslen til Vejle Fjord, der er hovedårsagen til fjordens dårlige miljøtilstand. Pt. kommer ca. 90% af udledningen af det kvælstof fra landbruget. Kvælstoffet tilføres fjorden via vandløb og kystnære marker (via dræn, grundvands- og overfladeafstrømning). Andelen er ca. 75%, hvis det naturlige baggrundsbidrag fra land tælles med. Vandmiljøet i Vejle Fjord er så belastet af næringsstoffer fra land (landbruget), at det bør være Vejle Kommunes hovedfokus at reducere denne udledning. Etablering af stenrev og udplantning af ålegræs og andre tiltag i fjorden kan på længere sigt give beskedne positive effekter, men det forudsætter en markant forbedring af vandkvaliteten i fjorden, og dette forudsætter en markant reduktion af tilførsel af næringsstoffer fra land. Så længe der er så stor tilførsel af kvælstof til fjorden, synes det usandsynligt at marine tiltag i fjorden alene kan ændre på vandmiljøet og den dårlige biologiske tilstand i fjorden.

Området ved Grejs Å, vandparkering og biodiversitet

DN Vejle foreslår at der i oplandet til Grejs Å etableres større sammenhængende områder med vild natur ved at landbrugsarealet ovenfor dalen udlægges til urørt skov med hjemmehørende arter. Vejle Kommune bør etablere større vandtilbageholdelsesbassiner og -vådområder på landbrugsarealer i oplandet til Grejs Å. Der bør fra start indtænkes synenergieffekter, så vandhullerne udformes, så de understøtter biodiversitet. Hvilket kræver, at der ikke udledes drænvand med næringsstoffer og pesticider til vandet. Biodiversitet i vandområderne kan fremmes ved, at siderne anlægges med svag hældning og næringsfattige jordtyper (i stedet for muld), og ved at udlægge forskellige materialer i bunden af bassinet. Der bør anlægges stier og trædesten, der giver borgerne gode adgangsforhold til de nye naturområder.

Ros til Vejle Spildevands forsatte arbejde for et bedre vandmiljø

DN bifalder at Vejle Spildevand forsat arbejder fokuseret på at reducere overløb med spildevand, forbedre og udvikle kloaksystemet og renseanlæggenes effektivitet.

Kommunen bør i samarbejde med Vejle Spildevand kortlægge behovet for bundfældningsbassiner, hvor vej- og tagvand udledes til vandløb/sø/ eller anden recipient, med det formål at begrænse udledning af miljøfremmede stoffer fx bremsestøv og mikroplast fra dæk o.a. direkte til vandløb, søer og derefter fjorden. Kortlægningen bør føre til en konkret handlingsplan, hvor indsatserne prioriteres og der udarbejdes målsætninger og en bindende tidsplan.

Flere vandløb bør fritlægges og genslynges

Vandløb med et naturligt forløb giver en langt bedre biodiversitet og er medvirkende til at regnvandet i Vejle kommune forsinkes, inden det når Vejle By. Udrettede vandløb bør derfor fortsat genslynges og få et naturligt forløb, ligesom spærringer i vandløb fortsat skal fjernes.

Rørlagte vandløb skal i den udstrækning, det ikke allerede er sket, kortlægges, og kommunen bør udarbejde en plan for, hvordan og hvornår de kan blive frilagt igen til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet.

Erhvervsområder

I Vejle Kommunes kommuneplanramme for nye erhvervsområder nævnes:
At Vejle Kommune arbejder med konceptet “naturen først”. Det støtter DN-Vejle fuldt ud og opfordrer derfor Vejle Kommune til at sætte handling bag ordene. Derfor bør det også skrives eksplicit, at nye erhvervsområder udlægges på landbrugsjord og ikke på naturarealer og områder med et væsentligt naturpotentiale. Derudover bør det tydeligt fremgå i kommuneplanen, at overfladevand fra nye og eksisterende erhvervsområder og veje ikke udledes til naturområder, især ikke særlige værdifulde naturområder som fx Højen Bæk.

Erhvervsområdet ved Grønlandsvej og Horstedvej i Vejle og Retningslinje for motortrafik fra Ødsted til E45 i Vejle Kommune

DN Vejle foreslår, at erhvervsområdet ved Grønlandsvej og Horstedvej i Vejle flyttes til en ny placering tættere på E45, hvor der er færre naturinteresser, eller at man finder plads til erhvervsvirksomhederne i etablerede erhvervsområder i Vejle eller i centerbyerne fordi:

Den foreslåede økologiske forbindelse mellem Hjulbæk Skov og Svinholt Skov vil, selv ved etablering af en faunapassage, blive mindre effektiv på grund af den påtænkte motortrafikvej, som vil skære gennem området, og danne en barriere for mange dyrearter.

Vi frygter at støj fra en motortrafikvej, som placeres tæt på Hjulbæk Skov, kan fortrænge flagermusene Frynseflagermus og Brun langøre fra yngleområder i skoven. Nyere undersøgelser viser at disse arter er særligt følsomme overfor infralyd, f.eks. fra støj fra veje. Da det drejer sig om ny viden er forholdet ikke belyst i VVM-redegørelsen i forbindelse med Vejle Amts regionplantillæg nr. 1. (2001).

Både Frynseflagermus og Brun langøre, der begge er registreret i området, er omfattet af en EU-beskyttelse, som gælder de arter, der står på bilag IV i Habitatdirektivet. EU-medlemslandene skal sikre, at bestemte arters yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges, jf. Habitatdirektivets artikel 12, stk.1 d. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt.

Højen Bæk er et af landets mest oprindelige og uspolerede vandløb med en artsrig rentvandsfauna, som tæller flere sjældne arter bl.a. Strømfødt døgnflue. Selv hvis regnvandsbassiner dimensioneres til fremtidige store regnmængder, og selv hvis overfladevandet fra en eventuel motortrafikvej og et eventuelt stort befæstet erhvervsområde renses, vil der være en risiko for at Højen Bæk forurenes og at livet i bækken ødelægges.

Vejle Hover/Grejsdalen: kommuneplan/lokalplan hovedområde 1.4

Specifikt til kommuneplanrammerne til nye områder kommuneplanmæssigt/lokalplanmæssigt i

hovedområde 1.4. Vejle Hover/Grejsdalen

Område 1.4.R.7. Rekreativt område ved Polsterbæk i Vejle

Positivt, at området disponeres til natur og rekreative formål, så der sikres mere sammenhængende natur.

Område 1.4.B.19. Boligområde ved Jellingvej i Vejle

Positivt, at 25 % af arealet afsættes til natur- og vandhåndtering.

Det er vigtigt at indtænke biodiversitet og faunapassage i naturarealet.

Område 1.4.14. Boligområde ved Jellingvej og Hover Kirkevej

Positivt, at 25 - 35 % af det samlede areal skal anvendes til natur- og klimatiltag.

Det er vigtigt at indtænke biodiversitet og brede faunapassage i naturarealet.

Eksisterende levende hegn kan forlænges og anvendes til biodiversitet og faunapassage.

Vejles højeste punkt er i lokalplanområdet. Området omkring dette bør være rekreativt område.

Område 1.4.R.6. Rekreativt område ved Høgsholtvej i Vejle

Det er positivt, at området er udlagt til rekreative formål, grønt område og stier.

Området bør også have formålet biodiversitet og faunapassage.

Området har et levende hegn langs den ene side og har forbindelse til andet levende hegn.

Område 1.4.R.2. og område 1.4.R.5.

Det er vigtigt at den grønne korridor langs Høgsholtvej ikke kun eksisterer i kommuneplanbeskrivelsen af området, men også i virkeligheden.

Det er derfor vigtigt, at der i udmøntningen af lokalplan 1423 i område 1.4.R.2. afsættes plads til den grønne korridor.

I område 1.4.R.5. har kommunen placeret en byggeoplagsplads, der efter bebyggelsen af lokalplan 1423-området kan blive en prop i den grønne korridor langs Høgsholtvej.

Indlandssommerhuse

Foranlediget af udlæg til sommerhuse ved Egtved Holt antager vi, at sommerhuse aldrig lægges i natur eller områder udpeget til potentiel natur. Det bør nævnes eksplicit i kommuneplanen.

Stilleområdet

Vejle Kommune har i dag et stilleområde omfattende Randbøl Hede og arealer ved syvårssøerne. Bøgvadvej har en stigende trafikmængde og skærer gennem stilleområdet. I respekt for stilleområdet opfordres kommunen til at arbejde for en reduktion af vejstøjen - f.eks. hastighedsnedsættelse, anden asfalt mm. Stilleområdet bør udvides til at omfatte hele Frederikshåb Plantage.

Når grusgravningen ophører på den tidligere Vandelflyveplads opfordrer DN til at området inddrages i stilleområdet og at området etableres som ny nærringsfattig natur. Det er vigtigt at den nærringsfattige jordbund i råstofgraven bevares og ikke dækkes med muldjord eller andre tilførte jordtyper. Arealer med nærringsfattige jordbund er vigtige for sjældne arter af planter og insekter i Danmark, hvor det meste af vores arealer er næringsrige pga. gødskning på landbrugsarealerne og derfra fordampning og nedfald af næringsstoffer fra atmosfæren.

5. Vælg cyklen frem for bilen

Prioritere hverdagscyklisme, fodgængere og offentlig transport højre i forhold til biltrafik. Det vil være til gavn for folkesundheden (motion), klimaet og bymiljøet overalt i kommunen.

Bedre forhold for cyklister

Der skal sættes mål for kilometer cykelsti, så centerbyerne forbindes indbyrdes og cykelstier ind til Vejle By prioriteres. Cykelstiernes belægning skal forbedres (ingen huller i asfalten), højere prioritering af snerydning og saltning af cykelstier, så det bliver mere sikkert at cykle fra og mellem forstæder, centerbyer og Vejle by. Hvor der er behov, kan cykelstierne oplyses af en diskret belysning. Lysreguleringer bør tilpasses, så cyklisterne prioriteres.

Mørke og glatte cykelstier(-baner) i vinterhalvåret er en væsentlig barriere for mange, som egentlig gerne vil cykle noget mere. I samarbejde med nabokommunerne skal der skabes gode cykelstier fra Vejle til provinsbyerne i nabokommunerne.

Der er et meget stort uudnyttet potentiale i brugen af elcykler, der i høj udstrækning kan erstatte bilen som transportmiddel i dagligdagen både på kortere, men også længere distancer. Ladestandere og cykelstativer bør indtænkes i planlægningen, fx bør cykelstativer nær ”hotspots” / samlingssteder være obligatoriske. Ved indfaldsvejene til Vejle bør der etableres overdækkede cykelstativer ved parkeringspladser og mulighed for at låse fx elcykler sikkert inde og oplade. På den måde vil det blive mere attraktivt for bilister at parkere bilen og cykle de sidste kilometer til arbejde/uddannelse.

Der er trængsel i trafikken i kommunens byer og specielt antallet af biler fortsætter med at stige. Hvis befolkningen skal vælge cyklen frem for bilen, må forholdene for cyklister forbedres. Cykelstierne i byerne (hvor trængslen er størst) bør mange steder være bredere, så det er muligt at overhale ladcykler. Det vil samtidigt betyde, at der bliver mindre plads til bilerne, og det herved bliver mindre attraktivt at bevæge sig i bil rundt i byerne og derfor i sidste ende færre biler i byerne. Det vil være godt for byernes luftforurening og det er godt for folkesundheden.

Unge, transport og sundhed

Flere og flere unge tager bilen til ungdomsuddannelsen i stedet for at cykle eller gå. Det er skidt for klima, trængsel, miljø og ikke mindst sundheden. DN Vejle anbefaler Vejle Kommune at gå i dialog med ungdomsuddannelserne om at indføre tiltag, som kan motivere unge med kortere afstand (fx 5 - 8 km) mellem hjem og skole til at cykle eller tage offentlig transport og gå. Det kan fx være ved at alle ungdomsuddannelser indfører en differentieret P-afgift, så elever med kort til skole skal betale en høj P-afgift, mens elever som har langt til skole og vanskeligt kan komme frem med offentlig transport, kan parkere til en lav P-afgift.

For de mindre børn er det vigtigt, at der er sikre cykel- og gangstier fra hjem til skole, således at de ikke skal puttes ind i en bil for at blive transporteret til og fra skole, men oplever den glæde, som det er at bevæge sig til fods eller på cyklen til og fra skole og samtidig for gode transportvaner for resten af livet.

Mindre biltrafik giver bedre miljø og sundhed

Det er veldokumenteret at flere veje og bedre forhold for bilister giver mere biltrafik. DN foreslår, at fartgrænsen inden for bygrænsen nedsættes fra 50 til 40 km/time. Indenfor vejfirkanten Damhaven, Boulevarden, Vesterbrogade og Toldbodvej nedsætttes farten til max 30 km/time. Kirkegade bør lukkes for gennemkørende biler. Det vil være medvirkende til større trafiksikkerhed for bløde trafikanter og gående samt et bedre byrum og -miljø.

DN Vejle opfordrer byrådspolitikerne til at lægge mærke til, hvor dejligt bymiljøet ved Rådhustorvet og gågaden er i de perioder, hvor der er lukket for gennemkørsel af Kirkegade. Den såkaldte ”cykelgade” lever ikke op til hensigten med at gøre det bedre at være cyklist i byen. Der er brug for en nytænkning, som reducerer biltrafikken på Kirkegade.

Tung trafik bør i videst muligt omfang ledes uden om byer.

Tankerne om ”Borgmestervejen” skal ikke med i den kommende kommuneplan. Aflastningen af Vejle By er alt for ringe.

6. Omstilling af energiproduktion

Det må betragtes som en hel bunden opgave at omstille vores energiproduktion til at være bæredygtig, dvs. i meget høj grad at basere sig på biogasanlæg og vedvarende energi (VE) i form af vind og sol.

Biomasse som bruges til fremstilling af biogas.

Biogas er vigtig for den grønne omstilling, men konkurrerer med vild natur om arealerne.

Vejle Kommune bør have et strategisk fokus på at biogasanlæg nedbringer afhængigheden af animalske restprodukter (gylle) og skifter til madaffald og plantebaserede restprodukter fra landbruget. Dette er vigtigt for landbrugets udvikling i retning af en mere plantebaseret fødevareproduktion, hvor en større andel af landbrugsarealet blive brugt til at producere plantebaseret fødevarer til mennesker. I dag anvendes mellem 70 - 80 % af landbrugsarealet til produktion af foder til husdyr. Når landbruget går ind i en positiv udvikling mod færre husdyr og flere planteprodukter til mennesker, vil landbruget kunne producere sund plantebaseret kvalitetsmad til mere end dobbelt som mange mennesker og på et mindre areal end i dag. Det vil frigøre arealer til vild natur med høj biodiversitet.

Se fx professor Kristian Thorup-Kristensens artikel ”Kunsten af brødføde verdens befolkning”, https://galleri.au.dk/an/L/6ab42de4-8fbb-4811-83e7-3896695cb41c/viewmode=infoview

Anden biomasse er ikke bæredygtige energikilder og bør derfor ikke prioriteres

Anden biomasse til energiformål kan bestå af, træer, affaldstræ, træpiller og –flis fra skovbruget. Uanset hvilken type af anden biomasse, der anvendes, efterlader det et klimaaftryk. Klimaaftrykket afhænger af typen af biomasse, dens alternative anvendelser og genplantning. At biomasse almindeligvis anses for (CO₂-neutral) skyldes i høj grad den fejlslutning, at den CO₂, der er lagret ved plantens vækst, går lige op med den CO₂, der frigives ved forbrænding. Dette er imidlertid forkert. Det, der betyder noget i klimaregnskabet, er det fremtidige genoptag af CO₂ og den tid, der går mellem afbrænding og fremtidigt optag. Ved afbrænding af træflis kan der i nogen tilfælde gå op til 200 år, før ny biomasse er vokset op i dets sted og har optaget det CO₂, der blev frigivet ved afbrændingen. Dertil kommer at en betydelig andel af den træflis, der afbrændes i Danmark importeres fra udlandet, hvor der er eksempler på, at det er træflis produceret ved fældning af urskov eller anden skov med høj biodiversitet. Af ovennævnte grunde bør anden biomasse ikke betragtes som en bæredygtig vedvarende energikilde, men som en fornybar energikilde.

Vedvarende energianlæg (VE)

Der skal således planlægges for arealer til både sol og vind i Vejle Kommune. Klimakrisen medfører, at udbygning af VE skal ske hurtigt, men placeres de rigtige steder. De mange små ældre vindmøller bør erstattes af færre og større mere effektive vindmøller i det omfang, det er muligt.

I dag ligger initiativet i høj grad hos lodsejere og selskaber. DN vil anbefale en langsigtet udpegning af VE-arealer i et kommunalt/ statsligt samarbejde. VE anlæg skal opsættes i forhold til ledningsnettet, og hvor el skal bruges, samt i respekt for værdifuld natur. Vi har både en klimakrise og en biodiversitetskrise, og løsning af den ene krise skal ikke være på bekostning af den anden. Et fokus på biodiversitet, når arealanvendelse prioriteres, vil have synergieffekter, som er positive for klima, vandmiljø, natur og grundvand samt offentlig adgang.

Tidlig og reel borgerinddragelse i projekter er vigtig. Der bør være fokus på god kommunikation med borgerne allerede tidligt i processen. Muligheden for at lokale kan købe/tildeles en andel af solcelle eller vindmølleprojektet kan bidrage til medejerskab og konstruktiv dialog.

Klimapartnerskaber med erhvervslivet kan være med til at sikre lokal reduktion af CO₂-udledning (inspiration fra Esbjerg Kommune).

Etablering af VE-anlæg med mulighed for at erhvervslivet kan købe en andel af det som kompensation for deres energiforbrug – og som samtidig sikrer finansiering til opsætning af anlæggene.

Synergier skal afsøges, fx beskyttelse af grundvand, reduktion af kvælstof- og fosforudledning fra landbrugsarealer, skabelse af mere natur og et bedre udeliv i form af fx nye stier og rekreative områder med fx borde, bænke og shelter.

Vindenergi

Vindmøller er kendt for at kunne have en negativ indvirkning på flagermusbestandene. DN Vejle opfordrer til, at når der gives tilladelse til opstilling af vindmøller, stilles krav om systematiske undersøgelser før og efter, der kan danne grundlag for at optimere driften af vindmøllerne med minimal påvirkning af flagermus i området. Er der flagermus i nærområdet bør driften af møllerne reguleres og tilpasset dette.

I ”Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, del 2” og i Aarhus Universitet, DCE´s uddybning af håndbogen i notatet ”Flagermus, vindmøller og solceller”: ”Hvis man vælger at opstille vindmøller i sådanne områder med høj risiko for negative påvirkninger af flagermusene, vil det være nødvendigt at pålægge vindmøllerne større restriktioner i driftsfasen for at undgå væsentlig negativ påvirkning, end ved vindmøller opstillet i områder med lavere risiko…”

På siderne 77 og 78 i ”Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, del 2” anføres ”Vindmøllerne bør kantstilles eller stoppes helt i de perioder, hvor der kan forventes at være flagermus i området omkring vindmøllerne. Generelt bør cut-in-hastighed, hvor møllevingerne stoppes eller kantstilles, være mindst 8-10 m/s især for vindmøller, der står i eller nær skov og andre vigtige levesteder for flagermus.

DN Vejle opfordrer Vejle Kommune til at stille krav om offentlighed omkring resultaterne af efterundersøgelser, valg af tærskelværdier for driftstop og øvrige tiltag gjort for at reducere negativ påvirkning af flagermus.

Solenergi

Arealanvendelsen til solcelleparker er betragtelig, så DN vil anbefale at potentialet for solceller (og solvarme) på bygninger (private som offentlige) bør udnyttes, ligesom muligheden for at kedelige arealer fx parkeringspladser kan bruges til samtidigt at producere energi også bør undersøges.

Aalborg Universitet har plæderet for en etablering af 5 GW solceller på store bygninger. Disse vil kunne producere ca. 5 TWh pr. år. I 2022 var Danmarks samlede el-forbrug 35,5 TWh.

Større solcelleparker i det åbne land er allerede etableret eller ved at blive etableret i Vejle Kommune, og i nogle af disse er ny natur og rekreative muligheder indpasset på en fin måde med synergieffekter for lokale borgere i form af stisystemer og øget adgang til natur og rekreative områder, biodiversitet og reduceret udledning af næringsstoffer. Et godt eksempel på dette er solcelleparken mellem Håstrup og Viuf

Solcelleparker skal placeres fornuftigt i forhold til landskabet og naturen og næsten altid indrammes af en skærmende bevoksning med hjemmehørende arter af træer og buske.

Solcelleparker skal ikke anlægges i de potentielle nye naturområder på lavbundsjorde, hvor landbrugsdriften opgives. Solcelleparker kan under de rette omstændigheder bidrage til mere biodiversitet og andre positive effekter, hvis de anlægges på landbrugsjord. Men solcelleparker kan ikke betragtes om ny vild natur.

DN Vejle ser frem til at følge det videre arbejde med Kommuneplan 2025-2037, og vi står altid til rådighed for en positiv og konstruktiv dialog med kommunen.

Venlig hilsen

Uffe D. Rømer

Formand DN Vejle

DN - Vejle

Klokkeager 20, 7120 Vejle Øst • 50 57 16 27 • ufferomer@gmail.com">ufferomer@gmail.com ; dnvejle-sager@dn.dk">dnvejle-sager@dn.dk