Ugens udflugt 2014

December 2014

Ulvespor i sneen. I februar 2013 blev der set en ulv ved Sepstrup Sande, nordøst for Nr.Snede, og senere fandt medarbejdere ved Naturhistorisk Museum i Århus resterne af et krondyr, som var dræbt af ulven. Et par dage efter var vi en lille gruppe fra Danmarks Naturfredningsforening i Vejle oppe og fotografere sporene efter ulven.

Find spor efter ulv i juleferien

For to år siden blev den danske natur beriget med et nyt stort rovdyr. Årene forinden var der gået rygter om ulve i Danmark, men det var først da man fandt en død ulv i Thy i efteråret 2012, at man med sikkerhed kunne konstatere, at ulven var vendt tilbage til Danmark efter knap 200 års fravær. Thy-ulven stammede fra et kobbel fra Sachsen i det tidligere Østtyskland. I 2013 blev der registreret i alt 11 forskellige ulve i Jylland, alle hanner.

I år har DNA-analyser fra ekskrementer og spyt vist spor efter ulve 25 steder i landet især i Midt- og Nordjylland, men også på Djursland. Tre steder, bl.a. et sted nordvest for Horsens, blev en ulv fotograferet med et vildtkamera.

Danmarks Naturfredningsforening vil gerne følge ulvens indvandring og vil gerne opsamle dokumentation for fund af spor efter ulv.

Store rovdyr skal man have respekt for, men heldigvis er ulven meget sky over for mennesker, så risikoen  for at blive angrebet af en ulv er minimal.

Chansen for at se en ulv er meget ringe, så i stedet kan du kigge efter spor, når du alligevel går en juletur på heden eller i skoven. Sidste år blev der fundet et rådyr, som var dræbt af en ulv ved Børkop, men der er nok bedre chance for at finde spor efter ulven i den vestlige del af kommunen f.eks. på Randbøl Hede og i Frederikshåb Plantage eller i området ved Tinnet Krat og Rørbæk Sø.

Der er tre typer spor du skal være særligt opmærksom på. 

Hvis du finder et rådyr eller krondyr, som er dræbt af en ulv, vil ribbenene ofte være knækkede af ulven. 

Hvis vi får en hvid jul, kan du kigge efter fodspor i sneen. Fodspor fra ulven er meget svære at kende fra sporene fra en stor hund, men ulven løber ofte over lange strækninger i en helt lige linje, mens hunden løber zigzag. 

Den bedste mulighed for at konstatere en ulv har man, hvis man finder ekskrementer. I modsætning til ekskrementer fra en hund indeholder ekskrementer fra en ulv som regel store mængder hår og benrester. Hvis du finder sådanne ekskrementer, kan du samle dem i en plasticpose og gemme plastikposen i en fryser, godt pakket ind – du skal undgå at berøre ekskrementerne med fingrene.

Hvis du har en mistanke om, at du har fundet spor fra en ulv, kan du kontakte Bo Haakonsson i Danmarks Naturfredningsforening. Du kan sende en mail til boh@dn.dk. Skriv hvor du har set et spor og send et billede med. Eventuelle ekskrementer sender han videre til Miljøministeriet eller Århus Universitet, hvor de gennemfører en DNA-analyse

Du er også velkommen til at kontakte mig på 5337 1799.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om ulven.

Westy Esbensen, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

November 2014

Hvidbjerg ligger mellem Mørkholt og Høl på sydsiden af Vejle Fjord. Hvidbjerg Klit ligner en stor klit, som er en sjælden oplevelse i Østjylland. Kystklintens fine sand er gennem tiden blæst op over skrænten. Et par meter under toppen ses et tydeligt lag af moræneler, og ved strandkanten er de mørke lag af brunkul fra tertiærtiden af og til blottede.

Der er en god badestrand ved kysten og vandremuligheder fra P-pladsen ved Fædrift. Stranden er opdelt i Hvidbjerg Klit (i den nordlige ende) og Fladstranden (i den sydlige ende). Fra toppen af den 34 m høje fredede sandklit er der en fantastisk udsigt over Trelde Næs og det yderste af Vejle Fjord.

I Udskrift for Fredningsnævnet for Vejle Amtsraadskreds står: ”Aar 1936 de 10.oktober Kl.13½ holdt Fredningsnævnet Møde paa Hvidbjerg Badehotel i Anledning af en Sag ang. Fredning af et Areal paa og ved Hvidbjerg. Denne Totalfredning skulde gaa ud paa at bevare Området i Naturtilstanden, saa der altsaa paa dette ikke maa foretages noget Indgreb i de naturlige forhold, hverken Bebyggelse, Beplantning, Dyrkning, Gravning, Anbringelser af Master eller andet uden særlig Tilladelse fra Nævnet.” 

Fredningsagen blev afsluttet den 28.februar 1938. Fredningsbestemmelserne blev ikke tinglyst.

I en skrivelse af 5.september  1969 rettede a/s Hvidbjerg (ejeren) henvendelse til Fredningsnævnet om dispensation fra strandbyggelinien til bebyggelse af 2 lodder af matriklen, således at der, hvis ansøgningen blev imødekommet kunne frasælges 2 sommerhusgrunde. Der konstateredes betydelige fredningsmæssige betænkeligheder ved en udstykning.

Den 10.april 1970 har Fredningsplanudvalget for Vejle amt rejst fredningssag med påstanden:

”Området, som ønskes fredet fredet udgøres af strandarealer samt hele den fritliggende del af Hvidbjerg Klit, der med sine markante sandformationer fremtræder som et enestående landskabselement ved Vejle fjord.

Området er om sommeren af overordentlig stor rekreativ betydning for befolkningen, som opholdareal i tilknytning til den gode badestrand ved klitten, ikke alene for i det store antal omkringliggende sommerhuse, men også for bybefolkningen i Vejle, Fredericia m.v.

Nærværende fredningssag rejses som et supplement til den beboerne tidligere fredningsoverenskomst af 14/6 1937 mellem fredniingsnævnet og A/S Hvidbjerg, der gælder for hele det nuværende matr.nr. 71v Gårslev by og sogn, idet denne fredning ønskes udvidet med begge lodder af matr.71a samt 71m Gårslev by og sogn, således at disse bevares i deres nuværende naturtilstand med forbud mod bebyggelse eller anbringelse af skæmmende indretninger, beplantning, dyrkning og gravning.

Endvidere ønskes i fredningen for det samlede område medtaget bestemmelse om, at der er fri ret for almenheden til færdsel til fods og ophold over alt på arealet samt ret til badning fra stranden, dog således at der af fredningsnævnet bedes fastsat et passende ordensreglement.”

 ”Den 15.maj 1970 besluttede nævnet at antage sagen, og der afholdtes  besigtigelses - og forhandlingsmøde med lodsejeren, repræsentanter for Fredningsplanudvalget for Vejle amt og Børkop kommune.”

”Lodsejeren, a/s Hvidbjerg, der har erklæret sig indforstået med sagens fremme, som foran bestemt, har påstået sig tillagt erstatning på 35.000 kr. Nævnet har under hensyn til, at området er sommerhusområde, og til, at en parcel af matr.nr.71a kunne bebygges uden dispensation fundet kravet rimeligt og fastsat erstatningen overensstemmende med påstanden, således at ¾ udredes af statskassen og ¼ af Vejle amtsfond”.

Kun de øverste 12 meter af klinten består af istidsaflejringer og postglaciale1 klitter. De nederste 22 meter består af lag fra Miocæn. Disse lag ligger fast og har undgået at blive forstyrret af gletschere under istiden.

Nye undersøgelser viser, at lagene ved Hvidbjerg udgør en del af et oddekompleks, der har bygget ud mod sydøst fra et delta, som har ligget ved Billund. En serie a af oddekomplekser og barrieresøer langs nordøst-randen af den daværende Nordsø har bevirket, at der er aflejret sorte, ler-rige lag i laguner mod nordøst (i Bjerre Herred) og sandede og lerede aflejringer mod sydvest. Sandlagene ved Hvidbjerg er aflejret i forbindelse med storme, og der er enkelte tegn på tidevandspåvirkning.

De historiske beretninger om Hvidbjerg er få, idet den barske natur omkring Hvidbjerg forekom ubeboelig. Men der er beretninger om, at lokale bønder hentede sand fra Hvidbjerg til brug som strøelse på gulvene og formodentlig også til byggeri.

Klinten har også tidligere haft stor rekreativ betydning, og den er bl.a. kendt som samlingssted for kunstnere. I starten og midten af 1900-tallet samledes kendte nationale og internationale kunstnere ved Hvidbjerg, som det skete ved Skagen i slutningen af 1800-tallet. Asger Jorn, Jørgen Nash og den berømte engelske maler William Giles besøgte egnen gennem flere år

.Disse kunstnere har dog ikke været klar over, at de stod på en fortidig pendant til Skagens Odde, dannet for 22 millioner år siden.

November 2014

Fruens Møllested Bæk

Skoven er smukkest ved løvspring i foråret og ved løvfald i efteråret.

I slutningen af oktober nedbrydes det grønne farvestof, klorofylet, og de gule og brune farvestoffer, som hele tiden har været i bladene, bliver synlige. Solrige dage og kølige nætter dannes de røde farver, og indtil de første efterårsstorme får bladene til at falde, kan du nyde de løvfældende træers farvepragt.

Hvis du alligevel vil gå en tur i efterårsskoven, kan lige du så godt besøge en skov, som du sandsynligvis aldrig har været i før. Højgård Skov ligger på skrænterne ned mod Fruens Møllested Bæk og Grejsdalen. Kløften med Fruens Møllested Bæk blev dannet af regnvand og smeltevand i slutningen af istiden. I løbet af de næste årtusinder blev landet dækket af skov, og der har været skov på skrænterne siden.

Skoven er overvejende løvskov. Der er et rigt dyre-, plante- og svampeliv i Højgård Skov. Der er en stor bestand af rådyr, i gamle træer yngler hulduen, og på en tur i skoven kan du være heldig at se en overflyvende sortspætte. Ved Fruens Møllested Bæk kan du om sommeren se bjergvipstjert og om vinteren vandstær. I et område af skoven hvor leret når frem i overfladen, og hvor der ligger flere væltede bøgestammer, er der fundet ikke mindre end 14 svampearter, som er på den danske rødliste over truede arter. Vifte- Navlesvamp blev regnet for udryddet i Danmark, indtil den blev fundet i et par skove ved Århus og Odder i 2012. I begyndelsen af oktober i år blev den fundet i Højgård Skov.

Vifte-Navlesvamp

Du kan går en rundtur i Højgård Skov og gøre en lille afstikker til ruinen efter et stemmeværk ved Fruens Møllested Bæk. Her blev der indtil 1924 produceret strøm til Højgård og Fløjstrup. En anden afstikker fører til en vandmølle, som ligger ved et sideløb til Fruens Møllested Bæk. Vandmøllen, som førhen har pumpet vand op til Højgård, blev i 2013 restaureret og forsynet med møllehjul og turbine. Den producerer nu elektricitet til gården.

På Slotsbanke i skoven nord for Højgård ligger resterne af et voldanlæg. Her skal det første Højgård have ligget. Et sagn fortæller, at en løngang førte fra slottet til Haralds Blåtands gård i Jelling. Højgård nævnes første gang i skriftlige kilder i 1441. Hovedgården var på det tidspunkt befæstet med volde og grave, og en vindebro førte fra hovedbygningen over til ladebygningen. Hans Helmuth von Lüttichau fik omkring år 1800 kongelig tilladelse til at bortsælge bøndergodset og udparcellere gården.

Højgård var gennem 6 generationer i samme families eje, indtil Morten Kirk Johansen overtog gården i 2012. Nye bygninger er nu under opbygning, og al jorden mellem Fløjstrup Bæk i nord, Fruens Møllested Bæk i øst og Grejs Å i syd er atter samlet under Højgård. På markerne omkring gården er der plantet ny skov.

Du kan læse mere om skoven og se et kort i folderen om Højgård Skov, som du kan finde på www.visitvejle.dk/vejle/vandrefoldere

Westy Esbensen, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

Oktober 2014

Vognkær Enge, på Vejle Fjords sydside, er en gammel bugt i Vejle Fjord, som ved landhævningen efter stenalderen blev omdannet til en flad strandeng. Det er en særegen naturtype langs Vejle Fjords stejle kystlinie. Hele området er på 66 ha. Strandengen er med et dige sikret mod oversvømmelser. Området blev inddiget og afvandet via et kanalsystem i 1940’erne. Diget går fra spejderhytten, Lille Afrika, langs stranden mod vest til Gauerslund Skov. Lige indenfor diget går en grusvej, som man kan følge til Gauerslund skov. Undervejs kommer man forbi en skovparcel, der ejes af staten. Den er bevokset med rødgran, fyr, eg og birk.

Syd og øst for engene ligger Gårslev Skov og Gauerslund skov. I hele området er anlagt 4 hjerte – og motionsstier i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Vejle Kommune. De har endvidere lavet en folder, der viser stierne og fortæller om området. Det er muligt at komme gennem Gauerslund Skov til golfbanen i Brejning.

I Udskrift af protokollen for Fredningsnævnet for Vejle amtsrådskreds står: I skrivelse af 23.oktober 1965 rejste fredningsplanudvalget for Vejle og Skanderborg amter fredningssag for arealet ”Vognkær Enge” i Gaarslev og Gauerslund kommuner i Vejle Amt.
Som begrundelse for sagens rejsning har udvalget anført:

”Vognkær enge er en lav fra Vejle fjord inddæmmet strandeng ved foden af skrænten med Gaarslev skov. Arealet afslutter den største indsnævring af Vejle fjord, og det er et af de sidste områder, som ikke er urbaniseret. Som et led i bestræbelserne for at bevare det samlede fjordbillede, hvoraf Vognkær Enge indgår som et værdifuldt element, ønsker fredningsplanudvalget for Vejle og Skanderborg amter nu, at der iværksættes en fredning”. Det fredede område strækker sig mod øst til sommerhusene ved Mørkholt. De to campingpladser, Mørkholt Strand Camping og Hagen Strand Camping, indgår i det fredede område. 
Her kan man gå langs stranden fra Lille Afrika til Mørkholt Hage. Her kan man være heldig at se et marsvin tæt på kysten.

Det er ikke muligt at gå videre langs stranden til Hvidbjerg Klit, som også er fredet, da stranden er spærret af store sten, der er udlagt til kystsikring. Hvidbjerg Klit er en sjælden oplevelse i Østjylland. Kystklintens fine sand er gennem tiden blæst op over skrænten, så området i dag ligner en stor klit. Ved Hvidbjerg Klit er der en fin badestrand. Herfra kan man gå videre til udløbet fra Rands Fjord. Høllsminde er en fin fuglelokalitet.       

Ole Jespersen, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle   

Indvielse af Sellerup Enge

På Naturens Dag, søndag den 14.september kl.14.00-16.00 er der indvielse af Sellerup Enge. I februar 2011 udsendte Bo Levesen fra Vejle Kommune et brev til mere end 20 lodsejere i området om den fremtidige drift af engene ved Sellerup Skovbæk og Hede Å. Der blev indkaldt til et møde. Engene var ved at gro til i pilekrat og høje urter. Det bevirker, at det flotte og åbne landskab i ådalen forsvinder. Mange sjældne planter er forsvundet. Fugle – og dyrelivet er også påvirket af tilgroningen. På mødet nedsattes et udvalg, som Jens Jørgen Erichsen, Sellerup, blev formand for.

I august 2011 blev der sendt en ansøgning om et fælles græsningsprojekt i Sellerup Enge. I alt omfattes 67 ha af projektet, fordelt på 64 ha afgræsning og 3 ha høslæt. Der søges om i alt ca. 11 km kreaturhegn. Der er søgt ud fra et totalt budget på ca. 500 000 kr. Pengene skal primært bruges til rydning af pileopvækst i ådalen, samt opsætning af hegn. Det er også planen at lave nogle stier i området.
Mange har set skovrydningsmaskinen, der har fældet mange træer, som har ligget i store stakke for at blive lavet til flis

Formålet af afgræsningen kan beskrives ved:
1.    at skabe et sammenhængende og biologisk mangfoldigt ådalslandskab bestående af lysåbne naturtyper fra Brejning by til Hede Å’s udløb i Vejle Fjord.
2.    at øge den biologiske mangfoldighed på enge og overdrev, bl.a. ved at arbejde med kombinationer mellem høslæt, samgræsning og rydning af arealer v.hj.a. ekstensive kvægracer.
3.    at forbedre levesteder for rødlistede og fredede planter, dyr og svampe i området, bl.a. maj- gøgeurt.
4.    ar fremme dyrevelfærd på de lokale bedrifter, som deltager i projektet.
5.    at bidrage til at udvikle et attraktivt bomiljø i et lokalområde i fremdrift ved at øge oplevelserne af natur og landskab.

Kurt Grønnebæk og jeg er gået rundt i området for registrere fugle, dyr og planter i engene inden rydningen gik i gang, så vi kan følge udviklingen i ændringen. Vi kan allerede nu se, at nogle fugle vil gå tilbage i antal på grund af rydning af pilekrat m.m. Andre arter vil forhåbentlig gå frem i antal, specielt maj-gøgeurterne vil nyde godt af afgræsningen.

I Naturfredningsforeningen håber vi på, at der kan dannes et eller flere kogræsserlaug. Her får man mulighed for at købe noget af kødet fra en ko, der har haft et godt liv, da den græssede i Sellerup Enge. Man aftaler på forhånd, at man vil købe noget kød. I løbet af sommeren skal man være med til at se til dyrene. Vejle Kommune vil senere indkalde til et møde, hvor man kan høre om muligheden for at danne et kogræsserlaug.   
Borgerne i Brejning kan glæde sig over, at et meget fint naturområde er åbnet op for borgerne. Vi håber, at rigtig mange vil møde op til indvielsen på søndag. Arealet, der omfattes af ordningen er reduceret til 60 ha. Formanden for Vejle Kommunes natur – og miljøudvalg, Søren Peschardt, indvier området kl.14. Herefter vil Bo Levesen fortælle om den fine natur i området.
Turen afsluttes med kaffe, kage, øl og vand.

Mødestedet er Sellerup Vangvej, Brejning (følg skiltene)

.     
Ole Jespersen, lodsejer, og på vegne af Danmarks Naturfredningsforening

Oktober 2014

Turen går i skoven efter svampe
Svampene kom tidligt i år. Efter en varm sommer og en regnfuld august måned kunne man finde rørhatte og kantareller allerede i de første dage af september. Her sidst på svampesæsonen er Stor trompetsvamp og Tragtkantarel på vej frem

.
I modsætning til de grønne planter, som selv laver sukkerstoffer ved hjælp af kuldioxid og vand, må svampene, ligesom dyrene, skaffe deres føde på anden måde. Det kan ske ved at svampene nedbryder døde eller levende organismer, eller ved at svampen indgår i en symbiose med planter.

Stor trompetsvamp og Tragtkantarel samarbejder, ligesom f.eks. skørhatte, rørhatte og fluesvampe, med træer.  Skovbunden er fuldstændig gennemvævet af svampenes tynde celletråde, hyferne. På 1 m2 er der ikke mindre end mellem 10 og 30 km hyfer, og svampenes hyfer dækker et meget større areal end træernes rødder. Hyferne danner en kappe omkring de yderste rodspidser på træet, og gennem ”svamperoden” leverer svampen vand og næringssalte til træet. Til gengæld får den sukkerstoffer fra træet. Svampene kan ikke klare sig uden træerne, og træerne vantrives uden svampene. Forsøg har vist at træer vokser meget langsommere uden svamperod, og i USA har det vist sig, at skov kun kan etableres på steppen, når jorden samtidig bliver podet med svampe, som kan danne svamperod.

Tragtkantarel findes i bøgeskove og granskove

Du kan finde Stor trompetsvamp og Tragtkantarel på lerede skrænter i løvskove, hvor de tit står i store flokke. Tragtkantarel findes desuden i unge granplantager på mager jord. De er bege fine spisesvampe. 
Stor trompetsvamps sorte farve har givet ophav til det tyske navn, Todentrompete, men måske er det engelske navn Horn of plenty, overflødighedshorn, mere dækkende. Den smager fremragende stegt på et stykke ristet brød, men smagen fremhæves ved tørring, så du kan også gemme svampen til vinterens supper.

Hvis du vil lære nogle gode spisesvampe at kende kan du kigge i Politikens svampebog eller i Jens H. Petersens nye bog: Svampe - du kan spise. 

Westy Esbensen, Danmarks Naturfredningsforening i Vejle

September 2014

Vejle Kommune er stolt af sin smukke natur, som der altid henvises til. Det gælder især Vejle Ådal og Vejle Fjord. Nordsiden af Vejle Fjord øst for Tirsbæk er fredet. Sydsiden af fjorden er for de fleste nok mest kendt for Munkebjergskoven. Strandskov øst for Munkebjerg er kun tilgængelig via skovveje og stier.

Sommerhusområdet ved Andkær Vig kan man komme til fra Andkær eller fra Brejning. Øst for området to fredede områder, Vigen Skov og Holtser Hage. Den 14.september 1978 har Danmarks Naturfredningsforening rejst fredningssag for disse to arealer. Arealerne tilhørte dødsboet efter fhv. ambassadør Ove Sehested. De ønskedes fredet efter afdødes testamente, således at arealerne blev fredet uden erstatning. De omfatter i alt 18,5 ha, Vigen Skov 16,0 ha og Holtser Hage 2,5 ha. Områderne er et varieret fjordlandskab med skrænter og et lavtliggende engareal

Holtser Hage er kendt af mange, som går tur langs stranden. Man kommer til området via Lodsvej, hvor vejen ender ved en lille P-plads. Her kan man parkere bilen og studere den opsatte stander, der fortæller om området og viser vandreruter. 
I Vejle Kommune er strandengen en næsten forsvundet naturtype. Så vidt jeg ved, har vi kun to områder Holtser Hage og Vognkær Enge. Holtser Hage er opbygget af sand – og grusmaterialer, som er aflejret fra Materialevandringen langs kysten. Man kan tydeligt iagtage materialevandringen, hvis man holder øje med pynten på Holtser Hage. Den skifter hele tiden form. Afhængig af vandets strømretning mod øst eller vest, så kan man se, at den skifter retning. 
Vejle Kommune har i de senere år udført et naturgenopretningsprojekt for at fjerne den invasive art, rynket rose. Det var ikke specielt kønt at se de store stakke, der var revet op og lå i store stakke. Nu er roserne næsten helt væk, og fårene der afgræsser hagen skal nok spise de nye skud. Strandplanterne breder sig nu mere.

Dansk Ornitologisk Forening har arrangeret flere ture til Holtser Hage for at studere trækfugle om foråret. Trækfuglene flyver over hagen videre over Vejle Fjord. Herved kan de få den korteste rute over vand. Der er desuden et flot udsyn over den flade hage. Om efteråret er Rosenvold på nordsiden af fjorden et fint sted at se trækfugle, når de flyver mod syd. Når man går langs stranden, så kan man se en lille vadefugl, der flyver ud over vandet og ind på stranden et lille stykke længere væk. Det er mudderkliren. Dens flugtkald er et højt hi-di-di.

Når man står ude på hagen kan man se to markante huse på skrænten. Nederst ligger det tidligere lodshus. Her tog skibene tidligere lods om bord, når de skulle sejle ind til Vejle. Længere oppe ligger en imponerende gul villa med rødt tegltag, Baronessens Hus.

Ole Jespersen, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

August 2014

Vi har ikke urskov i Danmark. Det nærmeste vi kommer det er naturskov, som har ligget urørt i en årrække.

Brandbjerg Sønderskov er en gammel naturskov. Der har sandsynligvis været skov på skrænterne ned mod Hørup Bæk siden istiden. I 1997 blev skoven udlagt til urørt skov. Der må ikke længere fældes eller plantes træer, og grøfter må ikke vedligeholdes. Skoven skal lades urørt. Kun hvis et træ vælter ud over stien igennem skoven, må det skæres op og skubbes ud til siden. 
Målet med den urørte skov er at skabe mere natur. Gamle træer dør og skaber redesteder til hulrugende fugle og føde til svampe og insekter.

Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet en liste på 14 svampe, som er indikator for gammel, urørt skov. 8 af disse arter findes Brandbjerg Sønderskov. En af dem er Tøndersvampen, som også kaldes Fyrsvamp. Den har været brugt ved fremstilling af ild. Svampen blev skåret op i tynde skiver, som blev lagt i en blanding af aske og vand i et døgn og derefter tørret. Svampen kunne så bruges til at opfange gnister, som man slog med flint eller svovlkis. Et fund af fyrsvamp på en boplads tyder på, at fyrsvampen blev brugt helt tilbage i stenalderen. I fyrtøjet, som kom i brug i historisk tid, blev flint og stål slået mod hinanden, og gnisten blev opfanget af fyrsvamp.

Brandbjerg Sønderskov har en meget rig flora. Jeg har fundet over 270 plantearter i skoven. På fugtige lerskrænter gror den ca. 30 cm høje padderokke Skavgræs. Der er meget kisel i planten, og den har derfor tidligere været brugt til at skure tinkar, til at rengøre bøtter og til at polere træskeer og merskumspiber.  Den urørte naturskov er rodet. Der ligger væltede træer i skovbunden. Når jeg har ture i Brandbjerg Sønderskov, bliver jeg tit spurgt om skoven kan klare sig, uden at den bliver ryddet op. Uden menneskets hjælp. Men skoven har været her i mange år før mennesket. Skavgræssets forfædre var 20 meter høje træer som for 300-400 millioner år siden, sammen med bl.a. de første bregner, dannede jordens første skove. Mennesket er blot et par hundrede tusinde år gammelt. Så skoven klarer sig nok uden os.

Der er adgang til skoven fra Saksmosevej og fra Brandbjerg Højskole. Du kan gå en rundtur på knap 3 km, og undervejs kan du gå ud langs Hørup Bæk og den meget smukke ellesump.

Naturfredningsforeningen har udgivet en folder om Brandbjerg Sønderskov, Du kan finde den ved at gå ind på www.dn.dk/Vejle og kigge under ”Naturen i Vejle”. Her kan du også finde forslag til andre ture i Kommunen

Westy Esbensen

Danmarks Naturfredningsforening i Vejle

August 2014

Rands Fjord ligger ca. 15 km sydøst for Vejle. Rands Fjord danner grænse mellem Vejle – og Fredericia Kommune på et ca. 3 km langt stykke.

De fleste jyske tunneldale ligger i retningen øst-vest, men den lange Elbodal strækker sig fra Gudsø Vig ved  Kolding Fjord til Hølsminde ved Vejle Fjord i retningen nordøst-sydvest. 
Rands Fjord var tidligere en fjordarm til Vejle Fjord. I 1866 blev den inddæmmet i forbindelse med et landindvindingsprojekt. I dag er den en ferskvandssø på 140 ha, da inddæmningsprojektet mislykkedes. Skærup Å leder sammen med Spang Å vand ind i søens vestende, og i østenden er afløb gennem en gravet kanal og sluse til den oprindelige fjordmunding ved Hølsminde.
Tidligere sørgede en fiskerjolle for forbindelsen over fjorden fra det gamle færgested ”Bi lidt” til Vejlby. I dag føres trafikken ad motortrafikvejen mellem Vejle og Fredericia over den inddæmmede fjordmunding, i øvrigt samme sted, hvor der før var vadested.

Landskabet omkring Rands Ford er fredet, i alt 1047 ha. Det er meget bakket med en mosaik af afgræssede enge og overdrev, dyrkede marker og stejle dalskrænter med skovbevoksning. Flere højdedrag byder på flotte udsigter over søen, og i klart vejr endog til Trelde Næs og Lillebælt.

Gamle søaflejringer fra Holstein-mellemistiden for ca. 400 000 år siden træder frem på både nord – og sydsiden af Rands Fjord, som et af eneste steder i Danmark. Mikroskopiske skaller af kiselalger danner her lag på op til en tykkelse på 20 meter. Aflejringerne, der kaldes kiselgur, blev op gennem 1900-tallet opgravet og anvendt til isoleringsmateriale og som tilsætning til kunstgødning. Gravningen stoppede i slutningen af 1970’erne, og de gamle kiselgurlejer står i dag tilbage mere eller mindre tilvoksede, og flere steder med 20- 30 m dybe vandfyldte grave.

I området vokser mange spændende planter. På den vigtige fuglelokalitet findes en række spændende ynglefugle. Pungmejsen yngler regelmæssigt ved kanalen. Et havørnepar har slået sig ned ved fjorden. Man har hjulpet det ved at opsætte en rede i et stort bøgetræ på sydsiden. På nordsiden er en skarvkoloni, som man let kan kende på de udgåede træer, der er hvide i yngletiden. Havørne kan godt lide store skarvunger. For dem er skarvungerne en bekvem madpakke, når de skal fodre deres unger eller selv have mad. Mange fugle raster i området. For fugleinteresserede er der altid noget spændende at se ved Rands Fjord.

På begge sider er der i alt 10 afmærkede vandreture i det varierede landskab. Der er en række udsigtspunkter og nogle fugletårne for fuglekik. Vejle – og Fredericia Kommune har udgivet en folder med turbeskrivelser

Ole Jespersen 
Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

Juli 2014

Der lyttes efter Natravn i Frederikshåb Plantage

Vi har passeret midsommer, og de fleste fugle er holdt med at synge, men hvis du tager en aftentur ud i Frederikshåb Plantage, kan du endnu nå at høre Natravnens ejendommelige sang.
Natravnen minder med sin lange hale og sine lange smalle vinger om en gøg, men den er på størrelse med en solsort, og den har en spraglet grå og brun fjerdragt. Man ser den sjældent. Om dagen sidder den og sover på en gren, godt camoufleret. Først ved solnedgang vågner den op og går på jagt efter insekter. Den foretrækker biller og natsværmere. Med sit brede næb, som er omgivet af nogle børsteformede fjer der danner en tragt, kan den tage selv store sommerfugle. Natravnens flugt er lydløs, men af og til kan man høre en klappende lyd, som opstår når fuglen slår vingerne sammen over ryggen. Hvis man klapper i hænderne kan man være heldig at lokke en natravn til, fordi den tror, at en fremmed han har vovet sig ind på dens enemærker.
Der er meget overtro forbundet med denne særegne fugl. Dens videnskabelige navn er Caprimulgus, som oversat betyder gedemalkeren. Siden antikken man troet, at den levede af mælk. Når den under sine natlige flyveture opdagede et får eller en ged dykkede den ned, og med sit enorme gab greb den fat om en patte og malkede dyret.
Hannen har et par hvide pletter på vingespidserne. En henrettet morder var blevet manet i jorden, og man havde rammet et par spidse pæl igennem hænderne, for at forhindre den afdøde i at gå igen. Det lykkedes imidlertid for den afdøde at omskabe sig til en natravn og frigøre sig fra pælene. De hvide pletter på vingespidserne er mindelser om hullerne i hænderne.
Hannen begynder at synge når mørket falder på. Sangen er et højlydt, vedvarende og snurrende rrrrrrrrurrrrrurrr….. som varierer i styrke og tonehøjde. Man har sammenlignet sangen med lyden af en spinderok eller en fjern knallert.  

Natravnen sidder på en gren og synger

Natravnen holder til på heder og i åbne plantager. Hvis du kører fra Egtved mod Billund, kan du, ca. 5 km inden du når Billund, køre til højre ad Vestre Rullebane ind i Frederikshåb Plantage. Fra P-pladsen 3-400 m fremme kan du gå mod øst ad en skovvej og komme ind til et åbent område med store træer og hede. Her har du mulighed for at se Natravnen på dens jagt efter insekter, og du kan høre den synge siddende i et højt fyrretræ.

Westy Esbensen
Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

Juli 2014

Hvis du savner et udflugtsmål her i ferietiden, så er Gyldensteen Strand et fint sted at besøge. Besøget kan kombineres med en gåtur i Bogense, som er en spændende by med mange gamle og velbevarede huse. Ca.  3 km øst for Bogense ligger herregården Gyldensteen. Aage Jensen Naturfond erhvervede  616 ha, som omfatter Gyldensteens inddæmmede Strand og den vestlige del af Ore inddæmmede Strand, kaldet Reservatet, samt de tidligere øer Lindholm og Langø, af Gyldensteen Gods. 
Aage Jensen Naturfond fortæller, at formålet med erhvervelse af ejendommen er:
At sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området – herunder at genskabe et af Fyns vigtigste fugleområder
At give offentligheden mulighed for at opleve det naturgenoprettede område
At undersøge konsekvenserne af klimabetingede stigninger i havvandstanden på naturområder
At foretage videnskabelige undersøgelser af havets store biodiversitet såvel i det inddæmmede havområde som udenfor
Flere millioner tons vand er skyllet ind over Gyldensten Strand som led i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter. Det gamle fjordområde har i 140 år været inddæmmet og brugt som landbrugsjord, men den 27.marts i år fik havet igen lov at strømme ind over det nordfynske kystland. 
Med oversvømmelsen bliver Gyldensteen Strand til en såkaldt kystlagune. Kystlaguner har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. Deres flora består af blandt andet havgræs, ålegræs og forskellige alger, som udgør et godt spisekammer for forskellige bunddyr, fiskeyngel og fugle. Lagunerne er effektive til at lagre næringsstoffer, som eksempelvis vaskes ud fra landbrugsjorde, og de kan således udgøre et filter mellem land og hav. Lagunerne kan også tilbageholde kulstof. Oversvømmelsen har gjort Fyn cirka 214 ha mindre.
Et besøg i området giver et fint billede af, hvordan Aage Jensen Naturfond arbejder. Der anlægges nye stier, formidlingspunkter og fugletårne. Publikum kan fremover let følge udviklingen af de genskabte naturværdier og samtidig få et indblik i områdets kulturarv med hele inddæmningshistorien.
Når man kører på landevejen og drejer ned ad Langøvej, så kommer man til Naturrum, hvor der er en stor P-plads og borde og bænke under tag. Her kan man indtage sin medbragte mad og kaffe. Fra Langøvej har man et fint udsyn over Engsøen, en ferskvandssø, mod øst. Fra bilvinduet kan man ”komme meget tæt” på fuglene. Billedet viser en klyde, der også kaldes en skomagerfugl på grund af sit næb.
Aage Jensen Naturfond er Danmarks største jordbesidder. I samme område ejer naturfonden Æbelø, som man kan gå ud til. Et andet naturgenopretningsprojekt, som har været meget omtalt, se senere, er genskabelsen af Filsø.
Når man i de grønne foreninger taler om Gyldensteen Strand og Filsø, så er vendingen ”Onkel Aage har gjort det igen”.

Ole Jespersen
Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

Juni 2014

Du kan nu være med til at skabe ny viden om den danske natur, når du tager i skoven, på stranden eller cykler en tur i naturen.
Danmarks Naturfredningsforening inviterer med projektet Biodiversitet.nu alle danskere ud i naturen for at registrere 30 udvalgte planter, svampe og dyr. Arterne en udvalgt af forskere ved Århus og Københavns Universitet.
Du taster simpelthen de dyr, planter og svampe du ser ude i naturen ind på smartphonen eller på computeren når du kommer hjem.
Ved at registrere de 30 arter kan du være med til at besvare en række spørgsmål om den nationale og lokale natur. F.eks.:

Går haren stadig tilbage i antal?
Haren er gennem de sidste årtier gået meget tilbage i antal og er nu på rødlisten over truede danske dyr. Med registreringer fra tusinder af borgere over hele landet over en periode over 5 år regner forskerne med at kunne besvare spørgsmålet. Går haren stadig tilbage i antal eller er udviklingen vendt?

Hvor i Vejle Kommune er der værdifulde enge med engblomme og gøgeurter?
Mange mindes engblommerne og gøgeurterne fra barndommens enge. Du kan nu være med til at kortlægge, hvor i kommunen de stadig findes.

Hvor i Vejle Kommune er de naturmæssigt værdifulde skove med mange døde træer?
Mange insekter og svampe lever af dødt ved og i gamle, døde træer bygger mange fugle rede. Du kan ved at registrere Stor flagspætte og Fyrsvamp være med at kortlægge, hvor de naturmæssigt værdifulde skove findes.

Findes Grøn frø i Vejle Kommune?
Den grønne frø er en stor grøn (eller brunlig) frø med sorte pletter. Den har tit en lys stribe ned ad ryggen. Den er knyttet til rene, varme og solrige vandhuller Den grønne frø er meget almindelig i Frankrig og Italien, hvor man indsamler dem og spiser frølårene. I Danmark er den heldigvis fredet. Den findes spredt over hele landet. Findes den i Vejle Kommune?

Klik dig ind på www.biodiversitet.nu og læs mere om projektet, se billeder og beskrivelser af de 30 arter og klik først og fremmest dine egne observationer ind.

Westy Esbensen, Danmarks Naturfredningsforening i Vejle

Juni 2014

Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter de store, gamle træer i landskabet, i alléer, i skovene og i byerne med en frivillig aftale med lodsejere om Evighedstræer. De kan gøre sig bemærket ved deres størrelse, form eller kulturhistoriske forhold.

Gamle træer er levesteder for sjældne og spændende dyr og planter. Gamle træer fortæller desuden historier, der går flere generationer tilbage og giver os daglige oplevelser af natur og skønhed i byen og på landet. De store kæmper kan leve næsten evigt og være levested for insekter og smådyr i mange år – også efter, de er gået ud.
Derfor skal vi forvalte de gamle træer med omtanke og hensyn. En motorsav kan på et øjeblik fælde et stort markant træ i byen eller landskabet.

DN opfordrer alle i Vejle Kommune til at se efter og indsende oplysninger om markante træer i Vejle. Hvis træet udpeges til at være et evighedstræ, er der ikke tale om en egentlig fredning, men der udfærdiges et dokument og opsættes et skilt på eller ved træet som en markering af dets særlige status. Det sker for at sikre disse træer et længere liv, og for at sætte fokus på værdien af de gamle træer.
DN-Vejle har endnu ikke fået udnævnt nogle evighedstræer, men vi har nogle kandidater.

Et af de markante træer står i Helligkilde Skov, som tilhører Vejle Kommune. 
Sanders Bøg ved Fabriksvejen i Helligkilde Skov (Zander Josefs Bøg)
Der knytter sig en historie til træet.
Efter befrielsen den 5.maj 1945 kom ungarske soldater i tysk uniform til fods fra Norge i tiden 12.-14.maj. En ungarsk soldat indridsede sit navn i bøgen.
Børge Nielsen, der bor på Fabriksvejen,  og hans bror så til soldaterne og gav dem kød og æg. Til gengæld fik de ungarske pistoler. Våbnene afleveredes senere under et frit lejde.
Hvis træet vælter i en storm gemmes træsnittet med det udskårne navnetræk. 

Tidligere var det almindeligt, at det unge kærestepar ridsede et hjerte i et bøgetræ med deres navne. De blev frarådet at gøre det, fordi det skamferede træet. Den tradition er nu uddød.

Hvis man vil finde træet kan man se i Vejle Kommunes foldere, Haraldskær Skov og Vejle Ådal, Kongens Kær, Knabberup Sø og Haraldskær.
I den første folder fortælles, at Helligkilde Skov ligger på Fabriksvejen længst mod vest. Nord for vejen ligger en tilgroet vældmose, bevokset med ældre birketræer. Skoven kaldes Helligkilde Skov fordi en blind tilsyneladende fik sit syn igen, da han vaskede sig i en kilde i skoven. I tiden efter valfartede syge folk til kilden for at blive helbredt.

Ole Jespersen
Danmarks Naturfredningsforening, Vejle 

Maj 2014

Blåmejsens trille lyder som en lille sølvklokke

Det er nu engang en større oplevelse at høre den første solsorts vemodige fløjten i haven en aften i marts, sanglærkens hæsblæsende triller over marken i april eller nattergalens klukkende toner i mosen en morgen i begyndelsen af juni, end blot at høre ”en fugl”.

De begyndte at synge tidligt i år. Allerede i slutningen af februar kunne man høre musvittens rytmiske ”mu-svit, mu-svit”, siden fulgte bogfinkens ”det, det, det, det kan jeg sige li´så tit det ska vær”, blåmejsens lille trille „tsi-tsi-tserrr“, som lyder som en lille sølvklokkes ringlen, og gulspurvens ”en, to, tre, fir, fem, seks, syyyyv”. 
I løbet af maj måned kom de sidste sangere tilbage fra Afrika, hvor de har tilbragt vinteren. Blandt de sidste var nattergalen og kærsangeren.  Kærsangeren har en meget varieret sang. Mange af lydene er efterligninger af andre fugles sang, både danske fugle og fugle den har hørt i Afrika. I alt har man påvist elementer fra omkring 200 fugles sang.

Det er hannerne der synger for at tiltrække en hun eller hævde et territorium: ”Hold dig væk eller du vil blive angrebet”.  Hos sivsangeren er det påvist, at hunnerne foretrækker de hanner, som har den mest varierede sang.
Hvis man vil lære fuglestemmerne at kende, er det godt at begynde med de arter som har en enkel sang. Løvsangeren sang består af er en blød, vemodig, faldende række af fløjtetoner. Gransangerens sang er rytmisk, taktfast: tjif-tjaf, tjif-tjaf. Løvsangeren og gransangeren er en nye fuglearter. Under istiden blev den oprindelige sanger trængt mod syd dels til skovene i Italien og Grækenland og dels til skovene på den Iberiske halvø. Fuglene i de to områder udviklede sig lidt forskelligt, fandt føde lidt forskellige steder og udviklede lidt forskellig sang. Da isen trak sig tilbage, og de østlige og vestlige fugle atter mødtes, var det en fordel, at de ikke fik afkom med hinanden. Hurtigt blev der udviklet to nye arter, løvsangeren og gransangeren, med meget forskellig sang.

På www.fugletemmer.dk kan du både se billeder af fuglene og høre optagelser med deres sang, men den bedste måde at lære dem at kende er på en fuglestemmetur. Hvis du kan komme tidligt op kan du tage med på Naturfredningsforeningens Nattergaletur i Jelling Skov på søndag. Se www.dn.dk/vejle

Der er en god bestand af nattergale i engens pilekrat. Dens sang består af klukkende, fløjtende og skrattende toner og den er meget kraftig. På 3 meters afstand kan den komme op på 80 dB. På arbejdspladsen må vi ikke arbejde uden høreværn, hvis lydstyrken kommer over 85 dB, så måske skal vi ikke gå for tæt på.

Westy Esbensen
Danmarks Naturfredningsforening

Maj 2014

Nu er vi midt i maj. Ifølge kalenderen  slutter foråret den 31.maj. Vi havde en meget varm periode i det tidlige forår.  Mange træer og buske er  sprunget tidligt ud i år. Mange blomster er også sprunget ud meget tidligere, end vi er vant til.
Hvis man går en tur i engen eller mosen kan man snart opleve en af vores smukkeste blomster. Maj-gøgeurt blomstrer i maj og juni måned. Maj-gøgeurt er en robust orkidé med kraftig stængel og en tæt klase af purpurfarvede blomster. Den bliver op til 40 cm høj. Bladene er som regel brede og kraftigt plettede på oversiden, men de kan også være uden pletter.

Maj-gøgeurt er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. 
Maj-gøgeurt er en af vores mest almindelige orkidéer. Men den er gået stærkt tilbage ligesom de andre orkidéer, som vokser på fugtige enge og i moser. Den er sjælden i Nord- og Vestjylland, men findes hist og her i det øvrige Danmark. 
Maj-gøgeurt vokser på fugtige enge og i moser. Især hvor grundvandet er rig på næring og kalk. Den blomstrer lidt ind i juni måned og vokser ofte sammen med kødfarvet gøgeurt, som blomstrer lidt senere. Maj-gøgeurt bestøves af humlebier.
Alle vore orkideer er fredede. Maj-gøgeurt trues af afvanding, gødskning, opdyrkning, sprøjtning og tilgroning.

Maj-gøgeurten kan man finde flere steder i Vejle Kommune. I engen i Vejle Ådal ved Kvak Mølle er der en fin bestand af maj-gøgeurt. Den er dog truet af tilgroning, fordi engene ikke længere afgræsses i samme omfang som tidligere. Derfor afholder Danmarks Naturfredningsforening hvert år omkring 1.juli en høslætdag  i engen ved Kvak Mølle. Dagen planlægges og arrangeres af Ronni Røjgård. På denne dag samles ca. 20 mennesker med hver deres le.  Engen slås med le. Maj-gøgeurtene skånes selvfølgelig. De tælles. For hvert år får vi flere maj-gøgeurter.

En anden karakterplante, som er let at kende, er den gule iris. Det er en meget robust og prangende, glat flerårig plante med lange sværdformede blade og tykke, delvis oversvømmede jordstængler, hvorfra de glatte stængler udspringer. Planten kan blive op til 120 cm høj. De smukke gule blomster er op til 10 cm. De gule iris findes i vådere områder end maj-gøgeurten.  Den trives ved bredden af søer og åer, grøfter og kanaler.  
Tag ud i engen og se på blomster. Hvis du ser maj-gøgeurter eller andre orkideer, så vil vi meget gerne have en mail til ole.jespersen@mvb.net

Ole Jespersen
Danmarks Naturfredningsforening, Vejle

MArts 2014

Frådstensprofil syd for Jelling Skov. Der er både ræve- og grævlingegrave i frådstenen

Da isen trak sig tilbage fra Danmark for ca. 15.000 år siden, efterlod den en lys jord med et stort indhold af kalk. Kalken blev efterhånden udvasket af regnvandet, og hvor grundvandet vældede frem som kilder ved foden af bakker, kunne kalken udfældes som kildekalk eller hård frådsten. I kildekalken er der fundet bladaftryk fra dværgbirk og netpil, planter, som vidner om, at udfældningen af kildekalk begyndte lige efter istiden, inden skoven indvandrede til Danmark.
Kildekalken findes især ved skrænterne i de store dale i Roskilde - Holbæk-området, ved Broby på Fyn og i de østjyske tunneldale mellem Haderslev og Århus. I disse egne findes flertallet af de ca. 100 danske middelalderkirker, som helt eller delvist er bygget af frådsten.

Der er flere frådstenskirker i Vejle Kommune. Der er frådsten i både Hover, Jelling og Hvejsel kirker. Også i nyere tid er der brugt frådsten til byggeri. I 1956 blev der fundet rester af en velbevaret frådstenskirke under koret i Vor Frue Kirke i Århus. Ved genopførelse

n af krypten hentede museumsinspektør C.G. Schultz, der ledede restaureringen, frådsten til en alterplade i en kildekalksgrav i Grejs Ådal. Det meget smukke alter i Kollerup Kirke er bygget af frådsten, som blev hentet i Vejle Ådal i 1950´erne
Omkring 1840 begyndte nogle Jellingbønder at grave kildekalk i engene nede ved Grejsåen, og fra ca. 1920 kunne bønderne på andre gårde i Jelling og fra nabosognene købe kildekalk fra grave i Grejs Ådalen til gødskning af deres marker. Kalken var af vekslende kvalitet. Noget var askeagtig, nemt at sprede og hurtigtvirkende andet var knoldet og svær at sprede, men kalkindholdet i kildekalken var meget højere (75-93%) end i mergel (15-20%). Der blev gravet kalk syd for Jelling Skov indtil begyndelsen af 70´erne.

I dag er kildekalksgravene i Grejs Ådal groet til med pilekrat, men der er bevaret et frådstens-profil neden for Jelling Skov. Se kortet i folderen ”Fårup Sø-Jelling Skov- Rugballe Mose”, som du kan få på biblioteket eller hente på www.visitvejle.dk/vejle/vandrefoldere. Frådstensprofilet ligger ved en åben græsbeklædt plads i pilekattet ved den østlige del af rute 2 mellem Jelling Skov og Grejs Å.
Du kan læse mere om kildekalken i ”Svundne tider”, årsskrift nr.2 fra Lokalhistorisk forening i Jelling Kommune

Westy  Esbensen, DN Vejle

Marts 2014

Nu er den mildeste vinter i mange år overstået. Vi har set erantis, vintergæk og krokus i blomst. Den første uge af forårsmåneden, marts, er gået. Vi går og kigger efter grønne spirer i jorden og knopper på træerne. Knopperne på træer og buske bliver større for hver dag, der går. I min have har flere af paradisæbletræerne, Malus sargentii, små grønne blade.

Fuglene har også fået forårsfornemmelser. I sidste weekend kunne man høre sanglærken, musvitten, bogfinken, gulspurven, solsorten og sikkert mange flere. Nu kan vi gå og glæde os over, at de forskellige trækfugle ankommer sydfra, indtil nattergalen og gøgen kommer i maj måned som de sidste.

Den forårsbebuder, der vækker størst begejstring er nok den hvide anemone. Den blomstrer normalt først i april, men i år kan vi nok se den lidt tidligere. Spirerne er allerede på vej under bladene i bunden af bøgeskoven. 
I Danmark kan vi finde 3 forskellige anemoner, der alle er medlem af ranunkelfamilien: hvid anemone, gul anemone og blå anemone.

Den hvide anemone er kendt af alle. Vi finder den i bøgeskoven inden bøgen springer ud. Den kan dække hele skovbunden som et anemonetæppe. Den er almindelig i hele Danmark undtagen i Nord – og Vestjylland.  Den hvide blomst har 6-7 kronblade. Den hvide anemone er tvekønnet – dvs både han og hun. Man kan se de hanlige støvdragere sidde som gule knapper på tynde tråde i midten af blomsten. De hunlige støvfang og frugtanlæg er grønne og sidder under støvdragerne midt i blomsten. Den hanlige og hunlige del af blomsten bliver klar på hver sit tidspunkt, så blomsten ikke bestøver sig selv.
Humlebier samler pollen på anemoner, og de bærer det hanlige støv fra blomst til blomst. Den hvide anemones frugt er en lille grøn nød, som man kan se, når den er afblomstret. Myrer bærer ofte frugterne med sig væk fra planten, da de har et olieholdigt vedhæng, som myrerne godt kan lide at spise. På den måde er de med til at sprede den hvide anemone.
På hver af de blomstrende stængler sidder en blomst og tre blade. Bladene har form som en hånd. Man siger, at de er håndfligede.
Jordstænglerne af hvid anemone efterstræbes af rådyr i vinterhalvåret og er et vigtigt suppleringsfoder for dem. Det er lidt bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at arter af ranunkelfamilien i reglen er giftige for os. Alle anemoner er giftige, når de er friske. De indeholder et giftstof, der hedder anemonol – så smag ikke på dem.

Den gule anemone er væsentlig mere kræsen end hvid anemone m.h.t jordbund. Den kræver frodig lidt fugtig, kalkholdig bund i skov og krat og tilgroede moser. Den forekommer på øerne og i Øst – og Sydøstjylland. Den er vanskeligere at finde end hvid anemone, da den er gul som vorterod og andre ranunkler. De gule blomster sidder ofte 2-3 sammen på blomsterstænglerne. 
Den gule anemoner danner ikke et anemonetæppe som den hvide anemone, men de vokser i mindre grupper. Blomsten har som regel 5 kronblade. Den har en vandret jordstængel. De små olieholdige frugter spredes også her af myrer.
Den blå anemone er ikke så almindelig som de to andre. Den er ret almindelig på Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland og Bornholm. Den forekommer hist og her. Den er næste fraværende i Vestjylland. Den stiller større krav til levested. Den kræver en kalkrig og muldet bund i skove, på skråninger og skrænter. Den er ofte udryddet i skove nær de større byer p.g.a. opgravning og hjemtagning til haver . Den blå anemone kan købes i næsten alle planteskoler!
Både blomster og blade vokser fra en kort jordstængel. Blå anemone har karakteristiske trelappet/nyreformede  grundblade. De 6 – 7 blå/violette kronblade sidder på stilke. Støvdragerne er hvidlige.
De olieholdige frugter spredes også her af myrer.

Den blå anemone er nok mest kendt fra digtet af Kaj Munk, som han skrev i 1943 (året før han blev skudt). Kaj Munk blev inspireret til digtet på sin skolevej gennem Christianssæde Skov midt på Lolland. I haven ved Kaj Munks Præstegård i Vedersø har man flere gange plantet blå anemoner fra Lolland, men de bliver mig bekendt gravet op af besøgende.

Februar 2014

Højen Bæk er et af de vandløb i Vejle Kommune, hvor der er gode muligheder for at se for at se Vandstær.

Når elvene i Norges og Sveriges fjelde fryser til, søger mange af vandstærene til varmere egne, og nogle af dem tilbringer vinteren ved danske åer og bække. Vandløbet skal være rent, med en stæk strøm og med sten i bunden, og dens slags vandløb har vi mange af nær Vejle.

Vandstæren ligner en korthalet solsort med en hvid plet på struben. Man ser den ofte flyvende langs vandløbet, men nærmer man sig den forsigtigt, kan man se den sidde og knikse på en sten, inden den springer ud i vandet for at søge føde. 
Fuglen har en række tilpasninger til livet i vandet. Den har udviklet både dykkerbriller og næseklemmer: Den kan lukke øreåbningerne med en hudflig, lukke næseborene med en hinde, og en hvid, halvgennemsigtig blinkhinde beskytter øjnene under fødesøgningen. Desuden er den godt isoleret. Den har dobbelt så mange dun som andre småfugle. At dens knogler er mindre luftfyldte end hos de fleste andre småfugle hjælper den også til at holde sig nede i vandet

Vandstæren holder sig fast til sten på bunden med de kraftige kløer, og når den løber op mod strømmen sænker den hovedet, så vandet kan trykke den ned mod bunden. Efter at søgt efter føde i ca.15 sekunder slipper den taget i bunden og bliver hurtigt ført på til overfladen, hvorfra den kan flyve tilbage til en sten ved bredden.

Vandstæren lever af vårfluer, vandbænkebidere og andre smådyr som sidder på stenene på bunden.

Højen Bæk er ikke det eneste sted i Kommunen du kan se vandstæren. Den kan ses mange steder langs Vejle Å og Grejs Å, især hvor strømmen er stærk som ved Haraldskær Fabrik. Randbøldal Museum og ved Grejs Mølle og Hopballe Mølle.
De fleste vandstære forlader Danmark i marts måned, men enkelte bliver. Vandstæren yngler meget sjældent i Danmark, men i løbet af de sidste år har den bygget rede både ved Grejs Å og i Vejle Å ved Randbøldal Museum

Westy Esbensen. DN Vejle

Januar 2014

Denne vinter har været meget mild indtil nu. Det betyder, at vi ikke har haft is på Vejle Fjord.
Når isen breder sig på fjorden har man mange muligheder for at se på ænder, skalleslugere, lappedykkere og andre fugle, der holder til ved åens udløb i fjorden og andre isfrie våger.
Man kan godt se på fugle, selvom der ikke er is fjorden.Hvis man vil se disse fugle, så kan man bare tage en kikkert og gå en tur på havnens sydkaj ud mod det nyinddæmmede område  og ud ad Ibæk Strandvej. Fra sydkajen har man et fint overblik over inderhavnen samt bugten og odden ved Skyttehuset. Herfra kan man ofte se hvinænder, gråænder, skarver og stor skallesluger. Hvis man er heldig, så ser man også den lille skallesluger. Når man har set på vandfuglene, så skal man vende sig om og se op mod Havnemøllernes store silo. Øverst oppe ved den opsatte redekasse vil man ofte være heldig at se vandrefalken. I Danmark har vi jo ikke bjerge, men vi har Skærbækværket og siloer, hvor vandrefalken kan finde en ”klippeafsats”. Herfra kan den jage duer, måger m.m.

Derefter er det en god ide at gå ud langs fjorden på Ibæk Strandvej. Find kikkerten frem, når du når ud til det lille område med rørskov. Her kan man være heldig at se dobbelt bekkasin i vandkanten. Retter man kikkerten over mod åens udløb, er der ofte lille – og toppet lappedykker foruden de tidligere nævnte vandfugle.

Ved  Vejlefjordbroen har man et godt overblik fra bropillen på land. Herfra kan følge den lille lappedykker, der svømmer og dykker ude ved bropillerne.
Afhængig af vejret kan man se mange flere fugle. Der er ikke meget at se, hvis der er bølger på vandet.
Det er en stor fornøjelse at følge hvinænder på fjorden, fra de ankommer fra nord om efteråret, indtil de flyver videre om foråret. De er lette at kende. Hannen har et grønligt hoved med en stor hvid plet på kinden. Hunnen har brunt hoved. De har begge hvide vingepletter. Når de flyver over vandet kan man høre en svag hvinende lyd  - heraf navnet. Hvinanden er en meget fåtallig ynglefugl i Danmark. I Gribskov i Nordsjælland er der nogle få ynglepar. Den yngler højt oppe i et hult træ. Herfra må ungerne tage en gevaldig flyvetur, når æggene klækkes. Man kan rigtig føle forårets komme, når hannen laver sit parringsspil overfor hunnen. Han svømmer rundt omkring hende med nikkende bevægelser. De er udparrede, når de flyver fra Danmark.

Den lille lappedykker er ikke meget større end en nyklækket ælling. Den dykker ustandselig efter føde.
Den toppede lappedykker har sin meget lyse vinterdragt på denne årstid. Hovedets prydfjer får den først til foråret.
Især hannen af stor skallesluger med den hvide og lakserosa side og det sorte grønglinsende hoved er let at kende. Igen er det også hannen af lille skallesluger, der er lettere at kende end hunnen. Han er næsten helt hvid med nogle sorte aftegninger.

Man kan naturligvis se mange andre fugle ved fjorden. Det kræver en større indsats og måske lidt held. Ved Vejle Fjord er der set alkefugle (alk, lomvie og søkonge),  sule, isfugl, vandstær, en række vadefugle og mange andre ænder.

God tur

Januar 2014

Alle kender et træ og ved, at der findes forskellige arter med forskelligt udseende. Typisk ser man de smukke velplejede træer i byerne, og ellers tænker man ofte på de højstammede bøgetræer i skovene – eller grantræet til jul. 

Men hvor mange tænker på, hvor spændende træer udvikler sig i naturen? 

Når træet står mellem andre træer i en skov, vil de nederste grene efterhånden visne på grund af manglende sollys, hvorefter de falder ned på skovbunden (det er derfor, man ikke skal gå i skoven i stormvejr.) Når grenene er gået ud, er der mulighed for at dyr og svampe kan leve af dem, allerede medens de sidder på træet. Det kan være almindelige paddehatte, men somme tider dannes der flotte poresvampe med farver fra det nedbrudte træ. På den måde nedbrydes træet til muld, og næringsstofferne kan genbruges af de ny træer. 

Hvis træstammen dør, kan den angribes af svampe, som nedbryder dele af stammen, medens den stadig står op. Herved bliver stammen let at bearbejde for fugle som spætter, som kan lave meget store redehuller. De kan senere bruges af andre fugle. Også hvepse ynder at genbruge sådanne huller til deres bo.

Der er således mange organismer, der kan have glæde af gammelt dødt træ. Desværre har en effektiv skovdrift gennem de sidste 200 år medført, at der ikke findes meget dødt træ i vores skove, fordi træerne typisk fældes når de har nået den ideelle størrelse og er hugstmodne. Men de seneste år har man været mere opmærksom på, at det er godt for den naturlige mangfoldighed at der er dødt træ til rådighed. Det er derfor glædeligt, at det træ, som faldt i statsskovene i de seneste storme, vil få lov at blive liggende. 

Hvis man vil på opdagelse i træernes verden, kan det anbefales at man tager ud i en af statens skove, som findes flere steder i vores område. Der er afmærkede stier, men i statens skove er det også tilladt at færdes udenfor stierne. Børn elsker at gå på opdagelse og kan få mange timer til at gå i skoven.

Anne Birgitte Levisen, DN Vejle