Ugens tur går i skoven efter nisseskæg

December 2013

Julen nærmer sig, og meget passende kan du nu se nisseskæg i skoven.

 Når frosten kommer efter en lang periode med fugtigt vejr skyder der nisseskæg frem af pinde og små grene især i bøgeskove, men aldrig i granskove. 

Nisseskæg består af fine, op til 7 cm lange tråde af is, som sidder på siden de små grene af løvtræer især bøg.

Hvordan de dannes er man ikke helt sikker på.

Indtil for få år siden var forklaringen simpel: når frosten kommer udvider vandet i pinden sig og fryser til is i takt med at det trænger ud af fine porer i træet.Men der skal mere til. Man har længe vidst at nisseskæg dannes på pinde hvor der vokser svampe. Ikke store paddehatte, men barksvampe, som danner et tyndt lag på ydersiden af pinden, og som gennemvæver pinden med fine celletråde. I Danmark er det især svampe af slægten Bævrehinde der vokser på pinde med nisseskæg.

Efter grundige studier i fænomenet fremsatte nogle forskere fra Schweitz for 5 år siden følgende teori. Svampen lever af vedet i pinden, og ved nedbrydningen dannes kuldioxid og vand. Når temperaturen falder inde i pinden kan der ikke opløses så meget kultveilte i vandet, trykket stiger og kultveilten baner sig vej ud gennem pinden og trækker vand med. Når vandet kommer ud i det fri fryser det til is omkring rester af det nedbrudte ved.

Hvis du vil se nisseskæg vokse ud af en pind kan tage et par pinde med nisseskæg med hjem, tø den op og derefter lægge dem ud i frosten. 

Du kan også selv lave forsøg med nisseskæg. Tag et par pinde med nisseskæg med hjem fra skoven. Læg den ene pind i koldt vand og kog den anden så svampen dræbes. Læg nu begge pinde ud i frosten. Hvis teorien om at det er kultveilten fra nedbrydningen af vedet der driver vandet ud af pinden er rigtig, vil der kun dannes nisseskæg på den pind, som har ligget i koldt vand.

Westy Esbensen, Danmarks Naturfredningsforening

 

 

Turen går til parcelhushaven efter juletræer

December 2013

Nu nærmer vi os juletiden. I skovene er man i gang med at fælde juletræer og pyntegrønt. Gå en tur i skoven og se på grantræerne.


De tre hyppigst anvendte grantræer er rødgran, nordmannsgran og sølvgran (nobilis).


Rødgran blev for år tilbage anvendt til juletræ. I dag bruges den til guirlander og dekorationer ved bryllupper og begravelser. Til bryllupper skal grenspidserne vende opad. Til begravelser skal de vende nedad. 
Ordet gran er et ældre dansk ord, der betyder fiskeben. Ordet sigter til de tynde spidse nåle eller træets form. Når man ser billeder af et juletræ, så er det altid en rødgran, der er afbildet. 
Rødgranen er hjemmehørende i Nord – og Mellemeuropa samt Vestasien. Det indførtes til Danmark ca.1730.
Barken på de unge træer og de unge skud er rødbrun. Derfor hedder den rødgran. På ældre træer er stammen grålig, og barken skaller af i runde flager.
Rødgran danner en skiverod, som er et rodnet, der ligger under jordoverfladen, som en stor rund skive. Rodnettet stikker ikke særlig dybt i jorden. Derfor vælter rødgran let i stormvejr, som vi for eksempel oplevede det ved det store stormfald i i december 1999.

Nordmannsgran er i dag det mest anvendte juletræ på grund af de mørkegrønne, blanke nåle, de pæne fyldige skud og den regelmæssige opbygning. Træer, der  bruges til pyntegrønt, er ofte klippet helt ud af form. Hvert efterår klipper skovarbejderne de flotteste grene af. Når træerne er 40-50 år gamle, bliver det for besværligt at nå op til grenene i toppen. Så fælder man nordmannsgranerne og sælger stammerne som tømmer. 
”Bladene” har to tydelige hvide striber på undersiden og et hak i spidsen.  Nålene er opad – og fremadrettet. Denne nålestilling bevirker, at skuddene får en trind eller halvtrind facon med en meget tydelig ”skilning” på undersiden.
Nordmannsgran er ikke et oprindeligt dansk træ. Det vokser naturligt i Kaukasus og det nordlige Tyrkiet ved Sortehavet.
Nobilis  eller sølvgran er let at kende, idet de flade, blågrå til blågrønne nåle er ens på begge sider og ikke som det foregående har 2 hvide striber på undersiden. Nålene, der er 2,5-3 cm lange, sidder meget tæt, og på undersiden af grenene er de vredne og udadrettede og danner herved en meget typisk ”skilning”. Nålene sidder meget tæt. Skud og grene er derfor meget flotte, og løvet er meget smukt. Derfor bliv træet mest brugt til at klippe grangrene af. Grangrenene bliver mest brugt til dekorationer.

Sølvgranen er også et indført træ. Det hører naturligt hjemme i Oregon i det vestlige USA. Træet kom til Danmark i 1855.  
Når skovejeren dyrker nordmansgran og sølvgran er han nødt til at lave en indhegning om de nyplantede små grantræer. Rådyrene kan afgnave samtlige knopper og nye skud på især nordmansgran. Når råbukken skal feje sit gevir i juni måned, er det oftest sølvgran, det går ud over. Sølvgranens nåle er meget bløde (se billedet).

Ole Jespersen, Danmarks Naturfredningsforening i Vejle

 

Turen går i skoven efter svampe

Oktober 2013

Brunstokket Rørhat er en fin spisesvamp

Efter en lang varm og tør sommer kom regnen endelig først på ugen. En eller to uger efter et godt regnskyl pibler svampene frem overalt i skovbunden. Så nu er det ved at være tid til en svampetur.

Vil du på jagt efter spisesvampe er det en god ide at starte med kantareller eller rørhatte. Kantarel, Karl Johan og Brunstokket Rørhat er fremragende spisesvampe. Derimod skal du være mere forsigtig med fluesvampene, selv om der også er spiselige fluesvamp-arter. Den røde fluesvamp giver en meget ubehagelig rus og Grøn Fluesvamp er dødelig giftig.

Og så er der svampe, som hverken er gode spisesvampe eller særligt giftige, men blot interessante. Mørk Honningsvamp er således verdens største organisme, tungere end en Blåhval. Amerikanske forskere fandt i begyndelsen af 90´erne i Oregon en Mørk Honningsvamp, hvis underjordiske dele, myceliet, dækkede et område på 8 km2. Forskerne skønnede, at den rekordstore svamp var 2400 år gammel.

Er du nybegynder kan du med med fordel alliere dig med en god svampebog f.eks.Politikens svampebog. Allerbedst er det dog at deltage i en offentlig svampetur, hvor du får mulighed for at lære nogle af de giftige og nogle af de spiselige arter at kende og samtidig får nogle gode historier om svampe.

Naturfredningsforeningen arrangerer en svampetur i jelling Skov søndag den 8. september, og hvis svampene endnu ikke er fremme den dag, er der en ny chance lørdag den 21. september ved Kvak Mølle. Se mere om turene på Naturfredningsforeningens hjemmeside www.dn.dk/vejle

Westy Esbensen

 

Turen går til stranden efter lysende sten

September 2013

Kvartsitter lyser nå man gnider dem mod hinanden

Det er altid en oplevelse at kigge på sten ved stranden. Sten er flotte, men de er også spændende, fordi de vidner om tidligere tider på jorden. Granitterne og gnejserne blev dannet omkring 1 1/2 milliard år siden, længe før der fandtes flercellede dyr  og planter, og længe før der var liv på land.  Ølandskalken med aftryk af blæksprutter blev dannet for 400 millioner år siden, da Øland og Danmark lå syd for ækvator. Forstenede søpindsvin levede i havet for 70 millioner år siden, kort tid før dinosaurerne, bortset fra fuglene, uddøde. Og stort set alle sten på stranden blev bragt hertil fra Norge og Sverige med istidens gletschere for blot 20.000 år siden.

Kvartsit er en hård og lys sten, som blev skabt af sandsten, der blev presset sammen i forbindelse med en bjergkædefoldning. Den er meget almindelig på stranden. Hvis du gnider et par kvartsitter hårdt mod hinanden lugter det. Lugten minder om lugten af brændt hår, men det er ozon, der dannes ved elektriske udladninger i stenen. Og prøv at tage stenene med hjem og vent til det bliver mørkt. Når du gnider dem mod hinanden, kan man se at det lyser. Det gulgrønne lys opstår af de samme elektriske udladninger som skaber ozonen.

Tag folderen "Sten på stranden" med på turen. I folderen kan du se billeder af mange af de sten du kan finde på stranden, og då kan få mange andre historier om strandens sten.

Find folderen på nettet: www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Historie/StenPaaStranden.htm 

Westy Esbensen

 

Turen går til parcelhushaven efter sommerfugle

August 2013

Dagpåfugleøje

Her i august måned har man lejlighed til at lære de almindeligste dagsommerfugle at kende. Nu flyver  bl.a.kålsommerfuglefugle, dagpåfugeløje og nældens takvinge.

I mange parcelhushaver findes en sommerfuglebusk. Den tiltrækker en række dagsommerfugle i blomstringsperioden. Kålsommerfuglen med sin bleggule farve med enkelte sorte pletter og rande er vist kendt af alle. Dagpåfugleøje med rødlig vinge med fire store ”øjne” og nældens takvinge med orange vinge med gule og sorte pletter kan man ikke tage fejl af. Begge arter lægger deres æg på brændenælder, hvor man kan se spind med de små larver. Så man skal ikke være så ked af brændenælder. De kan være vært for larver af nogle af vores smukkeste dagsommerfugle.

Stor kålsommerfugl

Mange haver har også et blommetræ. Når blommerne er modne til september kan man få besøg af en admiral. En af vores smukkeste dagsommerfugle. Den er sort/mørkebrun med røde bånd og hvide pletter. Den er en årlig indvandrer sydfra. Admiralen kan godt lide de søde nedfaldsblommer fra især victoriablomme. Pindsvinet kan iøvrigt også godt lide victoriablommer på jorden.

Plant en sommerfuglebusk og en victoriablomme i din have. De giver dig smukke sommerfugle og blomster og lidt godt til pindsvinet.

Hvis du vil vide mere om de nævnte dagsommerfugle, kan du blot skrive navnet i Google, der henviser til en række gode hjemmesider.

 

Ole Jespersen, Danmarks Naturfredningsforening i Vejle