Vi undersøgte rørene i efteråret 2020 og 2021, og vi fandt ingen sikre tegn på hasselmus. Derfor valgte vi at sætte 6 kamerafælder op i Børkop Skov, hvor en hasselmusrede sidst blev fundet i 2003. Kamerafælden er udviklet af en dansk og en svensk forsker, og den har vist sig meget effektiv til påvisning af hasselmus.

I løbet af sommeren 2021 fik vi mange billeder af halsbåndmus, men desværre ingen af hasselmus!

Vi har dog ikke opgivet at finde hasselmusen i nærheden af Vejle, og i 2022 flytter vi kamerafælderne til andre skove i nærheden af Vejle.

Hvis du har set hasselmus i Vejle Kommune, må du gerne kontakte Westy Esbensen, mail: westyesb@gmail.com

Halsbåndmus. Hasselmusen har en kortere busket hale.