Bjerlev Hede

Bjerlev Hede ligger på en lille hedeslette, som blev skabt i slutningen af istiden, for omkring 19.000 år siden. Da stod gletsjerfronten i en periode lige øst for Bjerlev Hede, og smeltevand, som strømmede ud fra gletsjeren, kunne aflejre sand i de lave områder mod vest.

Da isen var borte, bredte skovene sig ind over landet. Først birke- fyrreskove og senere dominerede egeskovene i det vestlige Danmark.

Men Danmark har aldrig været helt dækket af skov. En ny undersøgelse for GEUS - De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland - viser, at mellem 10 og 40 % af landet i ældre stenalder, inden vores forfædre begyndte at opdyrke jorden, var dækket af lysåbne naturområder som klitter, overdrev, moser og heder.

Når gamle partier i skoven brød sammen, og når brande og stormfald efterlod et åbent landskab med rigeligt med græsser og urter, så forhindrede de store græssere som urokse, kronhjort og elg for en tid, at nye træer voksede op. Først når træerne voksede op i ly af tornede buske, kunne skoven atter brede sig.

Heden er altså en naturlig naturtype i Danmark, men det er vores forfædres udnyttelse af jorden, der er skyld i, at hederne i slutningen af 1700-tallet dækkede størstedelen af Vest – og Midtjylland.

Allerede i yngre stenalder og især i bronzealderen blev dele af skoven efterhånden ryddet for at skaffe plads til afgrøder og græsning. Næringsstofferne blev hurtigt udvasket af den åbne jord, og lynghederne bredte sig. Og fordi hederne blev udnyttet bl.a. til græsning, blev ny trævækst holdt nede.

Hederne havde deres største udbredelse i 16-1700-tallet. Omkring år 1800 nåede de store midtjyske heder helt ind til Jelling.

I dag er langt den største del af hederne opdyrket eller tilplantet med skov, og kun få steder i landet kan man opleve de store vidtstrakte heder. Øst for isens hovedopholdslinie, som strækker sig midt ned gennem Jylland, er heden i dag en sjælden naturtype.

Bjerlev Hede blev tilplantet i begyndelsen af 1900-tallet, og kun i den nordlige og sydlige del af området blev der bevaret hede og fugtige hedekær. Mod nord og mod sydøst er heden og hedekærene nu næsten vokset til med selvsået birk og fyr, men mod syd er der bevaret åbne områder med omkring 8 ha. hede og hedekær.

Naturen på Bjerlev Hede

Bjerlev Hede er en lille naturperle.

Hvis man går ind i plantagen fra krydset mellem Bjerlev Hedevej og Tremhusevej og tager den første skovvej til venstre, kommer man ud til et åbent område, hvor man kan få et indtryk af, hvordan Bjerlev Hede så ud, inden tilplantningen begyndte for snart 100 år siden.

På heden dominerer lyngens violette farve i sensommeren, og i juni måned er hedekæret længere mod syd fyldt med tue-kæruldens hvide ”uldtotter”.

Bjerlev Hede er en lille, isoleret naturområde. Alligevel har flere sjældne og truede planter og dyr overlevet på heden, i hedekæret og i de små hedesøer

Et af de store problemer for dansk natur er ellers, at naturområderne er for små, og at der er for langt mellem de enkelte områder. Når naturområderne bliver for små, øges risikoen for at arter uddør, og når der er for langt til et tilsvarende naturområde, kan arterne ikke indvandre igen.

Bølleblåfugl

Der er registreret to sjældne og truede sommerfugle på Bjerlev Hede. Moserandøjen er nu uddød, og da der er for langt til artens nærmeste levested på Randbøl Hede, kommer den nok aldrig igen. Men bølleblåfuglen er her endnu. Den lille sommerfugl flyver omkring 1. juli. Vingeoversiderne er blå, men sommerfuglen kendes bedst på den røde øjeplet på undersiden af bagvingerne.

Bølleblåfuglens larver lever af tranebær, som vokser i de fugtige hedekær.

Længst mod syd ligger en l ha stor, meget lavvandet hedesø.  I midten af 80´erne anlagde Mogens Andersen yderligere to søer, den største på 1/2 ha., og i 1997 blev der udgravet endnu en sø som led i et løgfrø-projekt. Ved anlæggelse af de to af søerne blev hele tørvelaget fjernet, så der nu er sandbund i søerne. Især i disse to søer er der udviklet et rigt og særpræget dyre- og planteliv:

Løgfrø

Løgfrøen er siden midten af 1900-tallet forsvundet fra over 98 % af sine levesteder i Danmark og bestanden er sandsynligvis stadig i kraftig tilbagegang.

Løgfrøen trives dog stadig på Bjerlev Hede. Med sine korte ben og korte snude minder den mest om en tudse. Man ser imidlertid ikke meget til den voksne løgfrø. Om dagen ligger den nedgravet i jorden, og den kommer kun frem i mørke nætter. Ved fuldmåne er det for lyst til at den viser sig. Derimod kan man se de op til 13 cm lange haletudser i maj og juni måned. Ved den seneste undersøgelse i 2009 var der en sund bestand i søerne.

Månevandnymfe

Der er mange guldsmede omkring søerne. I juni måned kan man være heldig at få øje

på den blot 3 cm lange spinkle månevandnymfe. I nyere tid er månevandnymfen kun kendt fra få, især midtjyske, lokaliteter.

En af Europas største og smukkeste guldsmede, stor kejserguldsmed, blev sidste år set ved søerne. Arten er udbredt i Mellem – og Sydeuropa, men på grund af klimaændringerne spredes den nu hurtigt mod nord, og den er nok en af de guldsmede, man vil kunne nyde på Bjerlev Hede de kommende år.

Pilledrager

I de rentvandede søer er der udviklet en spændende undervandsvegetation med sjældne arter som

strandbo, flydende kogleaks og pilledrager. Pilledrager er en lille, trådformet bregne, som sine steder danner et græstæppelignende dække på lavt vand i søerne. I lighed med andre bregner har de unge blade hos pilledrageren form som en bispestav. Pilledrager er kun kendt fra 2 andre søer i det tidligere Vejle Amt.

Grågås – og trane?

For knap en halv snes år siden blev vandstanden hævet i det tilgroede hedekær mod sydøst. Kæret og de gamle tørvegrave blev oversvømmet, og i dag står de døde stammer af fyrre- og birketræer tilbage i den nydannede sø. Allerede året efter at søen blev dannet, begyndte grågæssene at yngle i søen. I sommermånederne kan man se gæssene græsse på marker ud mod Tremhusevej.

Den nydannede og svært tilgængelige sø ville være også en fin lokalitet for traner, som kræver ro i yngletiden.

Talrige stednavne vidner om, at tranen i svundne tider var vidt udbredt i Danmark. Siden midten af 50´erne har den atter ynglet i Danmark, og bestanden vokser i disse år.

I april måned sidste år slog en lille flok traner sig ned på heden i et par uger, så måske kan vi om nogle år atter opleve tranedans og trompeterende traner på Bjerlev Hede

Hedepleje

Bjerlev Hede skal plejes, hvis vi vil bevare hedens særegne natur, og da der hverken er krondyr, urokser, elge, får eller kreaturer til at holde træerne nede, må der hånd- og maskinkraft til.

Mogens Andersen har gennem årene fået fjernet opvækst af pil, fyr og birk omkring hedesøerne, og siden 2007 har Naturfredningsforeningens lokalkomite inviteret til en årlig plejedag på heden.

Et par timer om formiddagen og et par timer har vi, børn og voksne, bevæbnet med håndsav og ørnenæb, motorsav og buskrydder fældet selvsåede træer og buske på Erik Christensens og Knud Alsteds og Mogens Andersens hedelodder. Og vi regner med at fortsætte de kommende år.

Westy Esbensen