Forårstur i Brandbjerg Sønderskov
Lørdag den 12 april kl. 13.30- 1530I pragtfuldt forårsvejr gik de 15 deltagere gennem Højskoles park og nødddealleen ned til Brandbjerg Sønderskov. Undervejs lyttede vi til fuglenes sang og så på planter bl.a. lysesiv, ramsløg. anemone, skov-viol, stor frytle og skavgræs og vi hørte om den urørte skovs historie
Nattergalens sang i morgendæmringen
Lørdag den 17. maj kl 5.00-7.30
Kl. 5.00 mødte 13 morgenfriske deltagere op ved Abrahamsens gård. Herfra gik vi gennem Jelling Skov og vi hørte munk, rødhals gærdesmutte, gransanger, a´sangdrossel og mange andre fuglestemmer. Nede i Grejsdalen hørte vi i det fjerne nattergal og græshoppesanger og tættere på løvsanger, rørspurv og den meget varierede sang fra kærsanger. Vi sluttede af med kaffe og rundstykker ved Abrahamsens gård.