Arrangementer 2013
.Svampetur i Jelling Skov
Søndag den 8. september 2013
På trods af tørken fandt vi mange svampe. Men vi også 50-60 til at lede. Vi fandt bl.a. Rød-, Grøn-, Rødmende-, Kugleknoldet- og Høj fluesvamp og Karl Johan og Brunstokket-, Rødsprukken, Filtet- og Punktstokket Indigo-Rørhat og den rødlistede og truede Lamelrørhat.
Lamelrørhat
Naturpleje på Bjerlev Hede
Lørdag den 13. august 2013
Ved hjælp af ørnenæb og en buskrydder fik vi fjernet små birke- og fyrretræer, som var spiret frem siden vi begyndte naturplejen på Bjerlev Hede for 7 år siden.
De Vilde Blomsters Dag ved Kulsø
Søndag den 16. juni 2013
24 deltagere vandrede gennem fattigkær med blomstrende tranebær og plettet gøgeurt og gennem rigkær med trævlekrone og majgøgeurt, Ved søen så vi på gifttyde.
Traditionen tro sluttede vi af med kaffe og kage.
Nattergalens sang i morgendæmringen
Søndag den 2. juni kl.4.15 - 7.00
Vi måtte eftersøge nattergalen, som vi fandt i den vestlige del af pillekrattet neden for Abrahamsens gård.
Derefer gik de 30 deltagere over golfbanen og ned til Hestedamshoved. Vi hørte bl.a. sangdrossel, rødhals, musvit, blåmejse, bogfinke, gransanger, gærdesmutte og ringdue
Traditionen tro sluttede vi af med kaffe og rundstykker ved Abrahamsens gård
Vandretur langs Vejle Fjord
Onsdag den 1. maj
Ca. 50 personer deltog i aftenturen langs nordsiden af Vejle Fjord.
Vi fulgte stranden fra Tirsbæk Strand ud til Ulbækhus, hjemvejen gik gennem skoven forbi Tirsbæk Slot.
Torben Espersen fortalte undervejs om Vejle Fjords dannelse under de sidste istider og om fjordens udvikling til dens nuværende udseende.
Svampetur ved Kvak Mølle
Lørdag den 21. september 2013
Lørdag den 21. september afholdte vi i strålende efterårsvejr traditionen tro familiesvampetur, denne gang til Klak Mølle. Ca. 60 børn og voksne samlede masser af svampe under kyndig vejledning af Lars Kromann-Larsen.
Affaldsindsamling
Søndag den 24. april
Grønt Forum og Danmarks Naturfredningsforening organiserede traditionen tro affaldsindsamling i Vejle Kommune.
I Jelling deltog 15 voksne og 2 børn som mødtes ved ved det gamle rådhus om formiddagen og Højagercentret om eftermiddagen. Vi samlede en gammel cykel, en bærbar computer og 576 dåser og alt i alt 137 kg affald.
28 grupper i Vejle Kommune indsamlede i alt 4.480 kg affald
Fossiltur til Hundshage
Søndag den 14.april 2013
På et par timer fandt godt 60 deltagere spor efter 1/2 mia. gamle dyr i Scolithossandsten, omkring 70 mio. gamle forstenede søpindsvin, søliljer og brachiopoder og ikke mindst en mængde muslingger og snegle og spor efter gravegange i 24 mio. gamle limonitsandsten og lerjernsten. Desuden fandt vi flint-flækker fra den kun 7000 år gamle Ertebøllekultur.
Det spæde forår
Lørdag den 16. marts 2012
På jagt efter det spæde forår
Vi mødtes på P-pladsen ved Fårup Sø og gik gennem snestormen på jagt efter foråret i Jelling Skov:
En enlig vibe lod sin stemme lyde fra Grejs Adal, hyld og gedeblad stod med halvt udsprungne blade og hasselns og pilens blomster stod på spring, men det var vist også det hele.
Undervejs kiggede vi desuden bl.a. på kildekalk, en grævlingegrav og en myretue, hvor grønspætten var gået på jagt efter pupper.
Overdrevet ved Tågelund
Lørdag den 7. juni 2008
Lørdag den 7. juni 2008 arrangerede lokalkomiteerne i Vejle Kommune i fællesskab en offenlig tur til overdrevet ved Tågelund. Der var 20 deltagere på turen, som blev ledt af Bo Levesen.
Overdrevet ved Tågelund er meget rigt og selvom en lang tørkeperiode havde udtørret bakkerne så vi mange plantearter bl.a. engelsk visse, håret visse, krat fladbælg, stivhåret borst, lav skorsoner, kattefod, bakke-gøgelilje og skov-gøgelilje (nedenstående billede).